Fuza er et dansk design, som blev grundlagt af Jesper Toft. Ambitionen med Fuza var at udvikle et brand med unik kvalitet i et tidløst design. Jesper Toft fik sin inspiration til tøjet vis hans rejser rundt i verden. Fuzas største kendetegn er materialet i 100 % bomuld og et touch old school retro design. Desuden er det en del af Fuzas profil, at tøjet er produceret under ordentlige forhold og af mennesker, som sætter en ære i deres håndværk. I de lande hvor produktionen af Fuzas varer finder sted, er firmaet involveret i velgørende projekter for forældreløse børn og gadebørn. I nogle tilfælde bliver produkter altså produceret med henblik på at kunne hjælpe disse udsatte børn.