Summer sale: 25-70% på shorts

Gratis fragt & gratis ombytning

X
Gå til bestilling
0 vare(r) i kurven til i alt 0,00 DKK - Gratis levering

Antal

Pris

Størrelse

Vi har altid gratis levering!
- og gratis ombytning!

Totalpris:

0,00 DKK

Til checkoutTil kurv

Kategori 1

Kategori 2

Kategori 3

2trendy Blog

Lifestyle bloggen på 2trendy.dk er din kilde til alle de bedste guides og tips med både nye trends og gamle retro-tendenser, der får nyt liv. På bloggen kan du forvente, at få input om alt fra grooming og plejeprodukter til outfit guides og stiltips. Følg med hver uge og bliv opdateret med gode råd og nyheder.

Hvis du har ønsker eller forslag til emner på bloggen er du altid mere end velkommen til at sende dem afsted til support@2trendy.dk

side nav
VM i god stil – 5 Fodboldspillere med styr på outfittet
Sports fashion

VM i god stil – 5 Fodboldspillere med styr på outfittet

Fordi denne sommer handler så meget om VM i fodbold har vi selvfølgelig fået øje på nogle af de mange fede outfits, som verdensstjernerne er blevet spottet i, men vi har vores helt egne favoritter når det kommer til fodboldspillere med god stil. Som altid, er det værd at nævne at ”god” stil ikke er én form for stil men på alle måder varierer fra jakkesæt til ripped denim. Vi er vilde med alle former for stilarter, der signalerer at der er tænkt over tingene og intet er overladt til tilfældighederne.

Der findes en masse af de store stjerner i både fodbold og andre sportsgrene, som er glimrende eksempler på, at millionvis af lønkroner ikke er en garanti for en god tøjstil. Høje priser og unikke mærker er ikke nødvendigvis det samme som et fedt outfit. Vi har fundet 5 af vores favoritter når det kommer til professionelle fodboldspillere med god stil. Uanset om de er med til VM i Rusland eller ej, så har de vundet vores hjerte med ekstremt god stil.

Først og fremmest…

Vi er selvfølgelig nødt til at nævne at listen gælder alle, undtagen legenden, David Beckham. Hvis han skulle med i regnestykket, ville der simpelthen ikke blive plads til andre. Uanset om det er skal være fint, fornemt, råt, street, cool eller casual så har David Beckham rocket det for vildt på et tidspunkt. Det ville ikke være rimeligt for resten af verdens fede stilikoner, hvis Beckham skulle tælles med i konkurrencen om den fedeste stil hver eneste gang. Derfor bliver han sat på bænken til denne liste med 5 fede stilikoner fra fodboldens verden.

Sports fashion

”Den gamle”

Andrea Pirlo – Sydeuropæisk feinschmecker med overskud

Midtbanedynamoen fra Lombardiet i Italien er en ægte connaisseur når det kommer til både fodboldteknik og påklædning. Af sine holdkammerater blev han kaldt ”architetto” fordi han med sine millimeterpræcise afleveringer har været en fantastisk kreatør for nogle af de største klubber i verden.

Men det er ikke bare på banen at han er arkitekt og kreatør. Når han træder ud af sit walk-in closet er det altid med en perfekt balance imellem basics, detaljer og farver. Andrea Pirlo’s stil er meget klassisk, men får ofte et twist med et all-over print på skjorten eller lignende.

Sports fashion

”Rebellen”

Raul Meireles – Massevis af attitude og blæk

Klassens rebel, der aldrig bare tager den lige vej, men altid gør noget vildt. Både på banen og i klædeskabet er Raul Meireles en mand der vælger atypiske, og nogle gange, vilde løsninger. Hans stil bærer rigtig meget præg af, at han ikke følger andres end sin egen mening og stil. Han kan både gå casual i hip hop outfits når han spiller basket i sin fritid, og rå biker look med skindjakker og denim når han er ude.

Han er heller ikke bleg for at bære oversized outfits med et par flade sneaks. Hele hans stil får også et altid tilbagevendende twist med hans vilde tattoos og evigt skiftende frisurer. Meireles er bestemt et fedt eksempel på en blandet stil, og han beviser at du langt fra behøves at sætte en bestemt type på din egen stil.

Sports fashion

”Profilen”

Paul Pogba – Masser af hype og street style

Selvom han er blandt de yngste på den store fodboldscene er han én af dem, der får allermest opmærksomhed. Han har været den mest hypede fodboldspiller, og var da også den dyreste fodboldspiller nogensinde, da han blev solgt fra Juventus til Manchester United. Men det vi synes der er fedt ved Paul Pogba, er de mange varierende outfits han bærer på den mest overbevisende måde.

Paul Pogba er aldrig bange for at skille sig ud fra mængden, og giver den også godt med gas når det kommer til frisuren. Du vil meget sjældent se ham i et helt klassisk og kedeligt outfit. Skal det være fint, så bliver det ”fint” med et twist af noget helt anderledes. Eksempelvis da han troppede op til Ballon d’Or i 2015 med en unik blazer.

Vi er vilde med hans evne til at se cool ud og han udnytter sin lange figur på bedste vis. Både med regular fit jeans og oversized pants eller shorts.

Sports fashion

”Den rød/hvide – Vores egen”

Mathias Zanka Jørgensen – Alsidig stil med street vibes

Mathias Zanka Jørgensen er et ekstremt godt eksempel på at street style kan strømlines og gøres elegant. Mathias Zanka slår sine folder i verdens største fodboldliga, den engelske Premier League. Hos Huddersfield, der ligger en halv time øst for Manchester er han en sikker profil i de startende 11. Hos 2trendy er han også en sikker vinder med sit afbalancerede udtryk og den fede stil han kører. Mathias Zanka kører stilen afslappet uden at være sjusket. Han står skarpt i både loose fit pants og klassiske sorte jeans. Han formår både at rocke en stilet uldjakke og en sporty track jacket, og det fortjener ros.




 
Sports fashion

”Den ombejlede”

Antoine Griezmann – Plads til det hele

Antoine Griezmann er et af de mest ombejlede navne på den internationale fodboldscene i øjeblikket. Derfor er der selvfølgelig også kæmpestore forventninger til ham ved sommerens VM-slutrunde. Hans karriere startede ekstremt tidligt, da han flyttede til Spanien og fik sin første kontrakt allerede som 14-årig.

Antoine Griezmanns stil er vi vilde med fordi den er helt exceptionelt varierende. Han kan bære det stiveste puds med excellence til modeshows, men også være helt casual og nærmest hip-hop i sin stil med sportsstyles. Griezmann gør det blandt andet rigtig godt i ripped jeans og hoodies både med og uden colorblocking, hvilket er et meget godt billede på hans varierende stil. Det helt simple og ensfarvede nogle gange. Det spraglede og udtryksfulde andre gange.

Og måske er netop den sætning det helt rette element af afslutte denne liste med, fordi det stemmer rigtig godt med 2trendy’s mission for moden. Moden skal være det, du har lyst til at have på i dag. Du skal aldrig være nødt til at vælge noget i sammen stil som det du gik i i går, medmindre det rent faktisk lige præcis er det du synes er fedest i dag!

Rock dine styles med selvtillid, uanset om det er et fuldstændig anderledes outfit end folk er vant til at se dig i.

Inspiration er altid godt – og disse fodboldstjerner kan hjælpe os til at blive inspireret. Test dig selv, og se hvor mange forskellige typer af outfits du faktisk synes er fede. Vi tror på, at det er flere end du tror.

God stil er meget mere end bare det, som alle andre har på.

Sports fashion - Større end nogensinde
Sports fashion

Sports fashion - Større end nogensinde

Hoodies, sweatshirts og tracksuits. Det har aldrig været mere moderne at tilføje et eller flere elementer af sports fashion til dit hverdagsoutfit. Det er blevet vigtigere og vigtigere at have en god bunke hoodies, sweatshirts eller crewnecks i garderoben. Det er helt klart fordi sports fashion produkter fungerer perfekt som styles du altid kan vende tilbage til, og bruge når du ikke aner hvad du skal tage på. Der findes stort set ikke et par jeans, som ikke kan rockes med en fed sweatshirt eller hoodie. Derfor er sports fashion lige nu, større end det nogensinde har været.

Champion - Den gamle boksegigant

Det velkendte C-logo er originalt og har forbundet styles med den særlige stil der er om Champion i rigtig mange år. Det er både “Go big or go home” styles men også fabelagtige basic styles, hvor logoet er omdrejningspunktet. Du kan finde alle typer af styles, hvor logoet går igen, og som med sikkerhed oser af både god kvalitet og lækkert design.

Husker du den der sweatshirt, som du bare ikke vil af med eller skifte ud? Det er temmelig sikkert en klassisk Champion sweatshirt. Det mest simple design, men helt perfekt i sit udtryk. Længden er perfekt og bliver ved med at være det, på grund af den gode kvalitet. Den skrumper ikke ind til halv størrelse, så du pludselig går rundt med ribkanten oppe ved navlen. Det er desuden også noget af det mest irriterende i denne verden, når  dårlige sweatshirts, krymper ind og bliver for korte.

Champions sweatshirts og hoodies er altid sat sammen med dobbelte syninger for at kunne klare alle slags prøvelser over længere tid. Og det er netop hele kendetegnet ved den gode sweatshirt. Både i forhold til design og materiale har den en enestående kvalitet. Den holder.. Og den holder længe!

“Hvis du har en krop, er du en atlet” - Nike

Nike SB er sports fashion fra øverste skuffe. Som du helt sikkert har opdaget er mængden af fede sneaks fra Nike SB fuldstændig overvældende. Nike SB er din redning, både hvis du vil have et par fede skateboarding gummisko og hvis du leder efter nogle mere stilrene suede sneaks, der kan gå sammen med pænere outfits. NIke SB er for alle, og derfor er motto’et fra Nike selv også stærkt rammende; “If you have a body, you’re an athlete”. Vi er vilde med den tilgang til sportsmode.

Nike SB’s hoodies og sweatshirts er blandt bestsellers på 2trendy, og de går aldrig af mode. Der kommer konstant nye og friske versioner af de evigt populære style i eksempelvis camouflage eller med nye farvekombinationer mellem trøje og logo.

Nike SB er oprindeligt udviklet for at imødekomme de hårde krav til kvaliteten fra skatere, som slider hårdt på tøj og sko. Det er en klar fordel for alle os, der elsker de fede styles fra Nike både til hverdag og sport. Det giver en ekstremt pålidelig kvalitet, og gør at vi aldrig behøver at være bekymret for hvor slidstærkt tøjet er. T-shirts til de lysere og varmere tider er også altid et hit, og der er meget få brands, der ligesom Nike formår at designe styles, som er sporty men samtidig også har et design, som du har lyst til at gå i til alle former for outfits. En Nike SB Hoodie kan bære dit outfit, men en Nike SB T-shirt kan fungere som din basic style under mere markante denimjakker eller overshirts. Derfor er vi vilde med Nike SB. Du får det hele.

Fila

FILA med colorblocking og tracksuits

Det har ikke hele tiden lagt i kortene at FILA skulle få så gigantisk en genoplivning, som det har fået. Hele Europa har taget FILA til sig igen og gjort det større end det nogensinde har været. Det gamle italienske mærke har fået et fornyet og enormt fedt udtryk. De har især gjort rigtig meget ud af color blocking i deres nye styles. Color blocking er kort beskrevet en trend, der kommer til udtryk ved store farvepaneler og blokke der klodser op ad hinanden med kontrastfarver. Både på T-shirts og med tracksuits har FILA fuldført den disciplin til perfektion.

Med FILA er der også flere forskellige typer af tekstil at vælge imellem, når du skal finde den rette style for dig. Det kan både være 100% bomuld eller mere polyester i T-shirts. Du kan også få lækkert kombinationstekstil med bløde overflader i for eksempel tracksuits. Mulighederne er rigtig mange, og netop det er også styrken for FILA og deres enormt opblomstrende popularitet.

Kendetegnet for en stor del af sports fashion er, at logo’er spiller en enormt stor rolle. Det kan både være store og små logoer, men de spiller altid en rolle. På hoodies, sweatshirts og T-shirts er det ofte med markante eller store logoer, der dominerer designet. Vi er vilde med det, og det er hele modeverdenen også i øjeblikket. Hvad synes du? Er sports fashion din sikre “go to style” eller finder du din foretrukne stil i andre kategorier?

 

Top 8 T-shirts - Find din stil til foråret
Trends for 2018

Top 8 T-shirts - Find din stil til foråret

Foråret står for døren, og det betyder forhåbentligt masser af gode timer udendørs med drinks i parken og strøgture hvor du ikke får tandskader af at klapre med tænderne i kulden.  Det betyder formentlig også et noget varmere kontor eller studielokale, som kalder på lettere outfits. Og dermed er der få ting, som er mere vigtige end at du får styr på dit udvalg af T-shirts. Basics er gode, men variation er både vigtigt og rigtig brugbart for at kunne have mange kombinationsmuligheder. T-shirten er din base for alle typer af outfit. Uanset om det skal være fint med en blazer eller street style med en ripped denimjakke. Derfor skal du selvfølgelig også have et arsenal af forskellige T-shirts klar til enhver stil.

Selvom T-shirts ofte er basen for outfittet så skal den ikke undervurderes. I de rigtige styles kan T-shirts være det fuldstændigt bærende element i outfittet. Uanset om du er til logo’er, print, specielle materialer eller særlige fits har vi gjort arbejdet for dig og sørget for at du kan få det lige præcis som du vil have det.

Logo T-shirts

En favorit blandt rigtig mange og enormt populær på tværs af stilarter og trends. Skatere elsker det, og kickflipper i stor stil med logo tee’s fra Trasher, Vans, Nike SB osv.. På samme side af banen er casual street style også med på Vans, Dickies og Levi’s. Indenfor high street fashion er logo tee’s fra Les Deux og Wood Bird ekstremt populære og et stilet valg både med og uden overshirt, denimjakke eller en anden form for jakke. I sportsfashion er FILA og Champion uundgåelige. Deres forskellige styles og variationer af logo T-shirts bliver ved med at være blandt de mest populære produkter indenfor main stream fashion overhovedet. Alle kan bære dem, og kvaliteten kan du stole fuldstændig trygt på. Det samme gør sig gældende for H2O og deres fabelagtige farvepalette af styles med det velkendte logo på.

Velour, Pique og kombinerede fabric tee’s

Materialerne og t-shirtens overflade alene, kan være hele udtrykket og det, der gør en style anderledes og toneangivende for et outfit. 2018 har budt velkommen tilbage til velour som et fedt og toneangivende materiale, der med både stil og sikkerhed kan overtage et helt outfit.

Pique er det klassiske polo materiale, som du typisk ser med en form for krave, men det har blandt andet Les Deux gjort op med, og lanceret deres enkel basic tee’s i pique materiale, som uden tvivl giver et hak opad i stil og formalitet. Perfekt både til hverdag og en aften ude. i Velour har eksempelvis Wood Bird lanceret “Chung” t-shirten som virkelig er noget særligt, uden at være for meget. Og netop det, at den type t-shirts kan bruges til både afslappede og mere festlige outfits er kendetegnet ved mere specielle materialer. På grund af deres særlige udtryk bliver de ikke opfattet som standard og hverdagsagtige, hvilket giver dig fuldstændig frie tøjler til at style dem og bruge disse typer af tee’s på lige præcis den måde, som du synes er fed.

Longline

Longline Tee’s er blevet en fast del af garderoben for enhver der bare en gang imellem rocker street wear eller casual outfits. Fordelen ved longline T-shirts er, at de kan gå til langt de fleste forskellige typer af både jeans og pants. Det betyder, at næsten uanset hvad du ellers har af styles og bukser i dit skab, kan det krydres med en longline tee. Longline T-shirts vil til hver en tid gøre outfittet mere casual, så det er derfor et rigtig godt valg hvis du skal have skruet lidt ned for dit outfits formalitet.  

Langærmet T-shirt

Den langærmede t-shirts er perfekte til, når du synes det er en smule for koldt til korte ærmer, men på samme tid ikke orker en kraftig sweatshirt eller hoodie. Typisk er print og mønstre ikke så vilde på den type t-shirts, hvilket skyldes at det kan være en udfordring at skabe en god balance med de lange ærmer og kraftige prints. Ofte vil du se dem som logo tee’s, stribede tee’s eller ensfarvede med print på ærmerne, hvilket giver et udtryk, som du ikke kan få i nogen anden form for t-shirt.

Derudover er den langærmede t-shirt også fed at bruge under en denimjakke eller overshirt med en smule kortere ærmer sådan, at ærmerne fra t-shirten viser sig i forlængelse af den yderste overdel. Det giver et fedt twist til et street wear outfit.

All over print

All over print er en helt klar tendens i 2018, som især er blevet adopteret fra skjorterne, der allerede i 2017 blev vildt populære i alle former for blomstrede og mønstrede prints. Især med mørke farver som base for blomstede prints har været en enorm succes i hele norden. Og det fede ved denne tendens er, at den ikke kun har vist sig til modeshows og på billeder fra designere og abstrakte fashionister. Alle former for mænd og drenge har taget det blomstrede all over print til sig på gader og stræder. Det har de fordi, stilen både kan rockes til pants, jeans, shorts og hvad du ellers kan finde på at kombinere det med. Der er ingen tvivl om at all over print er kommet for at blive i 2018, og vi glæder os til at følge de mange nye designs, der kommer løbende hele året lige her.

Raglan / Baseball Tee’s

En klassiker, som fås i et væld af forskellige afskygninger. En baseball tee eller Raglan, som den også kaldes, er kendetegnet ved at ærmerne har en anden farve eller overflade end maven og ryggen. Det giver et cool break, og kan i udtryk sammenlignes med den nye trend, “Color Blocking”, hvor kontraster og farver klodses op ad hinanden med optegnede grænser.

En ny variation af baseball tee ser vi også fra eksempelvis Wood Bird, der er kommet med en version hvor ærmerne udover at være i en kontrastfarve også er i velour. Det giver et virkelig fedt touch til en ellers traditionel T-shirt.

Basic

Måske ét af de allervigtigste items i dit klædeskab. Den redder dig på de mest triste dage, hvor du slet ingen inspiration kan finde til dit outfit. En basic tee er din bedste ven, når du ikke aner hvordan du skal style en blazer, en overshirt, en denimjakke eller hvad som helst andet.

På samme tid kan en basic tee også være noget særligt og få lov til at dominere dit outfit til et par slim jeans i enten samme farve eller en kontrast. Det fede ved en basic tee er, at du ikke behøves at tænke særlig meget, når det skal sammensættes, hvis du ikke lige er i stødet til det.

Hvis du altid har den i dit klædeskab, så lover jeg dig, at den bliver en af dine allerbedste venner, fordi den redder din røv, når du ikke aner hvad du skal tage på.

In the basic tee, we trust!

Oversized

Endnu et street style alternativ, som giver et rigtig fedt casual, no worries, look til dit outfit. Det er den helt rigtige løsning for dig, hvis du godt kan lide flere lag. En oversized tee er nemlig et super fedt produkt at style sammen med overshirts, jakker eller en langærmet tee inde under. Derfor kan du trygt gå efter en oversize model i T-shirts eller prøve dig frem ved at tage en størrelse større end normalt, hvis du vil køre en fed street style.

Med det kæmpestore udvalg af T-shirts, der findes kan det altid være en udfordring at bestemme sig for hvilken retning du skal tage, men det er altid fedt at opdage nye styles, som måske kan flytte din stil i en retning du ikke havde forudset.

Én ting er sikkert: Det er vigtigt med et stærkt og solidt udvalg af tee’s i garderoben, når solen begynder at kigge frem!

God fornøjelse med at finde DIN stil til foråret og sommeren.

 

"Quartier Latin"-kollektion fra Les Deux
Trends for 2018

Quartier Latin - SS18 kollektion fra Les Deux

Latinerkvarteret i centrum af byernes by, Paris, har dannet grundlaget for den nyeste kollektion fra Les Deux. 2trendy’s kunder har været vilde med Les Deux lige siden de for flere år siden begyndte rejsen med blot en enkelt basic T-shirt. Kollektionerne er vokset, og det samme er inspirationen og populariteten.

Som gammel kolonimagt er Frankrig et mangfoldigt folk, der har rødder i alle de fjerneste afkroge af verden. Det ses tydeligst af alle steder i det legendarisk latinerkvarter. Latinerkvarteret ligger i hjertet af Paris, og derfor skulle man måske tro at det var et område, der oser af luksus og overklasse. Men det er langt fra tilfældet. Latinerkvarteret bliver af mange beskrevet, som det originale og ægte Paris. Netop fordi mange forbinder mangfoldigheden og de små, hyggelige gader og bistroer med de værdier, som Paris og Frankrig er grundlagt på. De værdier lyser ud af Les Deux’s nyeste kollektion Quartier Latin.

I latinerkvarteret bor der rigtig mange forskellige nationaliteter. Blandt andet på grund af, at flere af de store universiteter holder til i området. Af samme grund fik området sit navn, fordi latin var lærdommens sprog i middelalderens Europa.

Nok om historie og gamle fortællinger….

Quartier Latin fra Les Deux er en kollektion som blander mangfoldighedens farver med den klassiske og stilrene parisiske mode. Det er en kontrastfyldt kollektion på samme måde som at Latinerkvarteret er et mindre velhavende kvarter i forhold til resten af Paris. Moden i Latinerkvarteret er mere vovet og farvestrålende. Et par af de vovede farver som Mustard Yellow og Dusty Rose har Les Deux taget med i Quartier Latin kollektionen og kombineret dem med klassiske styles.

En anden inspirationskilde hos Les Deux til den nye kollektion har været den franske kunstperiode Mille Fleur. Mille Fleur betyder tusinde blomster og er kendetegnet ved motiver med mange små blomster og planter fuldstændig blandet sammen. Blomsterne og den type af motiv har Les Deux taget med over i nogle af de nye styles, og især det blomstrede print stemmer perfekt overens med den tendens vi allerede i 2017 så med den enorme popularitet på blomstrede skjorter. Der er ingen tvivl om, at det er den rigtige retning at bevæge sig i, for Les Deux med den nye kollektion, som allerede nu er online, her på shoppen.

Med Quartier Latin kan du især glæde dig over et endnu større udvalg af skjorter og bukser, som virkelig giver dig chancen for at stå skarpt med et twist af modig Parisisk stil fra Latinerkvarteret. Les Deux beskriver deres rejse med kollektionen som et udtryk for at de selv er gået fra drenge til mænd, og at det tydeligt fremgår i de nyeste designudtryk fra det københavnske modehus.

Der er ingen tvivl om, at Quartier Latin fra Les Deux er en spændende kollektion. Les Deux har formået at holde sig tro til sine klassiske og stilrene dyder, som har gjort dem til et af de mest populære brands på 2trendy. Men på samme tid bliver det klassiske krydret med nogle mere vovede farver og ikoner, som giver et helt nyt udtryk til Les Deux. Med Quartier Latin er publikummet for Les Deux styles endnu en gang blevet udvidet og gjort langt større.

I den nye kollektion, som du kan finde lige her, er der både styles, som passer til street og hverdags-outfits, og på samme tid er der klassiske pants, poloer skjorter og trøjer, som til hver en tid kan dække behovet for et mere stilrent look.

Dyk ned i den nye kollektion fra Les Deux og få en fornemmelse af det intense latinerkvarter og den mangfoldige side af Paris.

 

Trends for 2018
Trends for 2018

Trends for 2018

2018 er i fuld gang her hos os. Og det er den med sikkerhed også hos dig! Vi elsker herremode, og derfor har vi selvfølgelig kigget lidt i krystalkuglen, for hvad der kommer at dominere modebilledet i 2018. Èn ting er hvad der bliver præsenteret på de forskellige runways i Europas store modebyer, noget andet er, hvad der rent faktisk kommer til at slå igennem hos alle jer, der i virkeligheden betyder noget for os forhandlere. Det er selvfølgelig med de briller, vi har forsøgt at kigge på de kommende tendenser, så du har en chance for at vide hvilke trends, det er værd at rykke tidligt på!

1) Dynejakken

Første ting på listen er den klassiske dynejakke, som vi alle kender. Dynejakken har bevæget sig lidt under radaren i de seneste årtier, men altid været lidt fremme. Jakken blev opfundet i 1937 af en fyr ved navn Eddie Bauer, for at han kunne holde varmen på sine fisketure. Dynejakken fik dog ikke sit gennembrud før 70’erne og 80’erne, hvor den opnåede kultstatus blandt unge i Europas storbyer. Dynejakken går til mange outfits i hverdagen, og er et fedt alternativ til eksempelvis bomber- og uldjakken. Desuden fås den nu i flere forskellige længder, hvilket også er en fed mulighed for at give looket et pift i den retning du ønsker.

2)  Tech-clothing

Slidstærkt og praktisk udendørstøj har fundet vej i gadebilledet i den seneste sæson, og 2018 kommer derfor også til at byde på meget mere af den slags. Blandt andet har mærker som eksempelvis Rains med deres smarte regntøj og tasker gjort et stort indtog på modebilledet. Også produkter som cargo pants og work pants fra Dickies har fået en genoplivning.

Cargo pants har deres oprindelse i det amerikanske militær i 1950’erne, grundet deres funktionalitet og mange lommer, hvor der fx kunne opbevares ammunition. De fik en opblomstring i 90’erne, og 2018 kommer de til at røre på sig igen.

Især når det kommer til jakker vil de nye kollektioner komme til at afspejle funktionalitet og god kvalitet fremfor et mere sofistikeret og clean look. Vi glæder os til at se kombinationen af spejderjakke og trench-coat. ;-)

3) Business class

Vi tror på, at det i nogle kredse, vil blive mere populært at klæde sig fint på i hverdagen. Det betyder flere blazere, suit pants og strøgne skjorter. Der er dog nogle strømninger i denne trend, hvor jakkesættene kommer mere i en oversize model som man så i 80’erne og 90’erne, bare tænk på Chandlers jakkesæt i “Friends”. Det kan blive spændende. Men skriv lige den her på “måske”-listen. Vi venter i spænding på, om det slår igennem.

4) Farverne rød og lilla

...Dog ikke på samme tid, det ville lige være voldsomt nok. Men vi tror at vores tøj i det nye år bliver mere stærkt i farverne. Det vil nok især dreje sig om hoodies, trøjer, sweatpants og t-shirts som vi kommer til at se i farver. 2017 åbnede i den sidste sæson op for orange, og måske vil den farve også have længere levetid ind i 2018. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at farverne bliver spændende at følge. Leder du efter hvilke farver, der er på vej til at blive moderne kan du ofte finde inspiration i både suit pants og track pants.

5) Imiteret pels og plys

Sidst i 2017 blev der spottet en del pels fra forskellige kollektioner. Pels giver os dejlige associationer om rige ældre damer og hip-hop videoer fra 00’erne. Det bliver nok ikke til et globalt gennembrud, hvor der er lige så mange pels-styles som der er hvide t-shirts. Men vi har alligevel set bløde forede jakker og trøjer blandt andet fra Urban Classics, Minimum og Cheap Monday. Styles som i 2017 viste sig rigtig meget populære.

6) Tracksuits

Tracksuits, eller træningssæt blev bragt tilbage med et brag i 2017. Flere stærke mærker og modehuse kommer hele tiden med flere bud på et tracksuit, og vi tror på, at tendensen fortsætter i 2018. Tracksuitets oprindelse ligger lidt i navnet, sættet var nemlig designet til at atleter, kunne holde varmen under løbene ved banen. I dag bæres tracksuits af alle typer og stilarter. Det har ikke nødvendigvis noget som helst at gøre med træning. Blandt nogle af vores favoritter lige nu, er styles fra FILA og Puma som er blevet taget rigtig godt imod på 2trendy.

7)  Blomstrede skjorter

Selvom den danske sommer sidste år ikke just var super solrig, kunne blomstrede skjorter i gadebilledet alligevel give gode sommerlige vibes og masser af Hawaii stemning. Det er en tendens som vi ser blive mere udbredt i 2018, sammen med andre farverige skjorter med print. Det fede ved de nye blomstrede prints er, at de kan styles med et væld af forskellige bunde. Både shorts, jeans og pants kan med de rigtige kombinationer passe til skjorten, uden at du ligner en turist, der er faret vild.  

8) Color blocking

Hvad søren er det?.. Det er når styles bruger kontrastfarver og sætter dem tæt op ad hinanden, uden at lave bløde overgange eller andre kompromis. Eksempelvis denne style fra Urban Classic er et perfekt eksempel på color blocking. Store paneler med farver, hvor kontrasterne ikke udfases med melerede overflader eller andre mønstre. Især hoodies, sweats og T-shirts kommer til at bære præg af color blocking. Det har også allerede sat sit præg på bukser igennem den helt enorme popularitet der har spredt sig om Tux -og Stripe Pants.

9) Bælte- og skuldertasken

I de seneste år er størrelsen på vores smartphones vokset. Måske er det, en af grundende til, at vi igen ser en stor udbredelse af skulder- og bæltetasker blandt modebevidste mænd i dag. Der er jo ingen der synes det er fedt at have en halv ipad klistret til benet. Og vi kender det også alle sammen, følelsen af at have 117 ting i lommen, særligt med lidt tætsiddende bukser eller shorts - det ser bare ikke fedt ud. Netop derfor er det også en trend som er kommet igen over de sidste par år, men vi synes det praktiske aspekt i tasken retfærdiggør, at den består minimum en sæson mere. Når du får din første taske vil du også opleve en kæmpe befrielse af at slippe for følelsen af et fladskærms-Tv i dine jeans.  

Er du hooked på 2018?

Det er vi! Og det her var et udpluk af trends og tendenser, som vi fortsætter eller genopstår i det nye år. Det sjove ved moden er, at stort set ingen trends er 100% originale. I stort alle tilfælde har det i en eller anden form været moderne før. Og det er aldrig garanteret, at styles fra diverse catwalks og lookbooks i Europas store hovedstæder slår igennem i en bred forstand. Men de er en rigtig god indikator for modens udvikling og den retning, som herremoden bevæger i.




 

Fire outfits til din nytårsaften
Fire outfits til din nytårsaften

Fire outfits til din nytårsaften

Nu er der ikke mange dage til én af årets største og mest imødesete fester, nemlig nytårsaften. Derfor har vi på 2trendy lavet en guide til dig, med typer af outfits der sikrer, at du er stilet og velklædt, uanset hvilken type fest du skal med til.

Uagtet hvilket outfit du ender med at vælge, kan du med fordel tage et smut forbi frisøren, så hår og skæg står knivskarpt. Derudover er det også en god idé, at aflure festens stemning og overordnede usagte dresscode, så at du undgår at føle dig hverken under- eller over dressed.

1) Den helt formelle/ black tie

les-deux-blazer-jacket-como-black

Her klæder du dig, som var du inviteret til bal hos Dronningen, det er med andre ord, dit stiveste puds. Bare tænk på James Bond, så er du der. Det kan eksempelvis være, at du i forbindelse med dit arbejde eller din familie skal holde nytår et eksklusivt sted, hvor du ikke kan troppe op i hvad som helst. Under denne kategori skelner man ofte mellem black tie og black tie optional, black tie er en hel sort habit og butterfly, imens du gerne må eksperimentere lidt mere med andre farver under black tie optional. Det kommer vi til senere.

Som regel har du her købt din habit eller jakkesæt samlet, så du sikrer, at bukser og habitjakke ser ens ud og derfor passer til hinanden. For at finde frem til den rette størrelse og fit, må du ofte prøve dig frem - der er ikke noget værre, end et jakkesæt der sidder dårligt! Her bør man også tage hensyn til sin kropsbygning samt nutidige modemæssige strømninger.

Til det formelle dress er den hvide skjorte, dit eneste valg. Find en simpel udgave i god kvalitet, og sørg for Guds skyld for, at den er nystrøget. Til den hvide skjorte, går der kun en sort butterfly (læs: ikke slips!).

Skoene til det formelle jakkesæt er som regel sorte, fordi dine jakkesætsbukser også er det. Her er der dog et par modeller som du kan vælge imellem den klassiske Oxford, eller en loafer. Såfremt det er muligt bør du pudse disse sko, så de er så skinnende, at du ikke behøver et spejl.

Under black tie optional må du gerne eksperimentere med en anden smokingjakke, her er de mest almindelige farver, mørke nuancer af rød, blå og grå. Bukser og sko skal dog altid bare være sorte.

2) Det almindelige jakkesæt

Til privatfesten bliver der ofte gået ombord med alkohol og hyggeligt samvær med venner, som måske ender ud i en bytur. Selvom du er blandt venner så er nytårsaften stadig noget ganske særligt, som du gerne vil markere ved at være ekstra velklædt.

Jakkesættet er nok den mest almindelige og mest udbredte løsning til nytårsaften. Dermed er det ikke sagt, at det behøver at være kedeligt, da du her har frirum til at style dit outfit på en måde, som tilgodeser din stil. Først og fremmest behøver dit jakkesæt ikke at være sort, ligesom du også gerne må kombinere forskellige farver til din blazer og bukser, bare at det er farver som går godt sammen. En mørkeblå blazer og grå suit pants er et eksempel på dette. Du bør bare være opmærksom på, ikke at være for kreativ, når du ønsker at afprøve nye farvekombinationer. Bare tænk på The Joker fra Batman-universet, og hans karakteristiske grønne og lilla jakkesæt, dét har du ikke lyst til at kopiere

Du har også frihed til at vælge imellem slips og butterfly og forskellige styles og mønstre - eller endda gå helt uden.

Dit fodtøj er endnu et frirum at være kreativ i, her kan du med fordel prøve både sneakers, desert boots samt Chelsea boots som alternativer til de klassiske jakkesætssko. Tænk også over, at tage en smart jakke eller frakke udenover, så dit outfit bliver fuldendt.

les-deux-blazer-jacket-como-grey/images/les-deux-blazer-jacket-como-navy

3) The dinner party

Omgivelserne er mere rolige og intime, du mødes med tætte venner eller familie. I har bestilt en lækker treretters menu, har indkøbt fyrværkeri og champagne i rigelige mængder og planlagt aftenen efter, at der skal ses den klassiske 90-års-fødselsdag omkring midnat. Tillykke, du er nu officielt voksen. Men nu melder spørgsmålet sig, hvordan og hvor formelt skal man klæde sig. Du går naturligvis ikke galt i byen med mulighed nummer to, men her kommer et alternativ.

Vi mener stadig at en blazer eller habitjakke er et must, undgå helst de sædvanlige jakker som du benytter på jobbet (hvis du da gør det). Vælg i stedet en jakke/blazer lidt udover det sædvanlige, men som stadig passer til din stil og personlighed. Under jakken/blazeren er der frit valg mellem en fin skjorte, trøje eller t-shirt. En turtleneck giver et sofistikeret look og kan med fordel anvendes, så du kan holde varmen hvis du i løbet af aftenen, skal ud og fyre krudt af.

På buksefronten bør du gå med et par fine tux pants eller chinos. Det er naturligvis essentielt, at der tages højde for farvesammensætning og stil. Pangfarver bør du holde dig helt fra, og med fordel i stedet style dit outfit i eksempelvis mørke nuancer af blå, grøn og grå.

Men hensyn til sko, kan du med fordel genbruge, hvad vi skrev i det andet punkt.

4) Den prisvenlige

Hvis julen været hård ved budgettet, og du ikke lige ejer en blazer eller jakkesæt som du synes der går til nytår, så frygt ej - der er andre muligheder. Det kan nemlig være hurtigt blive lidt dyrt, at gå ud og købe et jakkesæt eller en blazer. Man kan sagtens gå velklædt ind i det nye år, uden at eje nogen af delene.

Først og fremmest bør du finde din bedste og fineste skjorte frem, selvfølgelig nystrøget og pletfri. Dernæst kan du, hvis det giver mening, tage enten et slips eller en butterfly på. For at fortsætte det stilede look, bør du vælge et par fede tux pants. Igen bør du selvfølgelig overveje, hvilke farver det er du sammensætter for at holde rene linjer og dermed god stil. Til at fuldende dit outfit, kan tilføje et eller flere smykker som prikken over i’et. Hvis du mangler en god skjorte eller suit pants, har vi lige pt. rigtig gode tilbud i vores udsalg.

Alt efter hvilken slags fest, dresscode og budget har vi her prøvet at udarbejde en samlet guide til, hvordan du skal klæde dig nytårsaften.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Essentielle dele i din garderobe
Essentielle dele i din garderobe

Essentielle dele i din garderobe

Med omskiftelige styles og tendenser der for en kort bemærkning kommer på mode, er det nødvendigt at have nogle to-go flagskibe i garderobeskabet, som du altid kan hoppe i. Disse styles er enkle, maskuline og funktionelle og går igen på tværs af generationer, aldre og klasser. De modstår modens vekslende strømninger og består altid. Med andre ord er det grundpillen i den stilede mands tøjskab - det du først går ud og erhverver dig, hvis din hævngerrige ekskæreste, har ladet frustrationerne gå ud over dit tøj. Samtidig er disse styles ofte forbundet med bestemte stilikoner i deres respektive samtid. Her er det eksempelvis svært at komme udenom James Dean, som man forbinder med en sort læderjakke, hvid t-shirt og klassiske blå jeans.

2trendy giver dig 10 essentielle dele, som bør være fast inventar i din garderobe.

1) Den fine jakke af uld/the overcoat

selected shdnewone mylologan1

Uldjakken eller the overcoat som den kaldes på engelsk, har sine rødder tilbage i det 18. århundrede. Den blev båret af det bedre borgerskab og var forbundet med en høj social status. Senere blev jakken udbredt til militæret, hvor den blev en del af de engelske flådestyrkernes uniform. I forhold til det ustadige danske vejr, er jakken oplagt i en stor del af året. Lige nu er jakken igen fremme, og en style som vil sikre at du altid fremstår velklædt.

2) Et par jeans i god kvalitet

Èn af de mest udbredte beklædningsgenstande fra den 19. århundrede og frem, båret på tværs af alle typer. De slidstærke arbejdsbukser blev for første gang masseproduceret af Levis Straus i den sidste halvdel af 1800-tallet. Jeans går stort set til alle overdele og i de fleste sammenhænge, fx med skjorte, t-shirt eller hoodie. For at styre sikkert igennem forskellige modemæssige strømninger og trends, anbefaler vi at du vælger en model i en regulær pasform, hverken for stramt- eller løstsiddende, i farver og nuancer af blå, sort og grå.

3) Ensfarvede t-shirts

En hverdagsklassiker, som er igen udsprunget af de britiske styrkers militæruniform under 1. Verdenskrig. T-shirten bæres typisk under din skjorte, trøje eller jakke og kan luftes frit hvis det bliver for varmt. Du kan med fordel gå med en ensfarvet model med rund ‘crewneck’, i en størrelse der passer til din krop, eksempelvis i hvid, grå eller sort for variation.

4) Et mørkeblåt jakkesæt

Det mørkeblå jakkesæts anvendelsesmuligheder er nærmest uendelige, og vil altid få dig til at fremstå velklædt. På kontoret, til nytårsaften eller sågar til en begravelse. Deri ligger der en neutralitet og sikkerhed om, aldrig at gå galt i byen, rent stilmæssigt. Særligt hvis du bærer det med et par fine Oxfords, eller enkle hvide sneakers.

5) Et flot ur

Tidligere har mange sværget til, at uret er mandens eneste smykke, derfor er det en selvfølgelighed på denne liste. Dog mener mange nutidige stilikoner, at den moderne mand sagtens også kan bære andre smykker – noget vi selvfølgelig er enige i. Derfor forhandler vi et stort udvalg af ringe, armbånd, halskæder og selvfølgelig ure til enhver smag. Uret bør være enkelt, elegant og fabrikeret i en god kvalitet - så at det holder i mange år. Og så er det bare mere elegant at tjekke tiden på armbåndsuret, fremfor mobilen.

komono-winston-royale-silver-black-profiltriwa-Ash-Klinga-BLACK-Classic-profil

6) Oxfordskjorten

Skjorten er én af de ældste benyttede beklædningsgenstande, som vi også bruger i dag, og er endnu en essential for alle mænd med respekt for sig selv. Sørg for at holde dem rene, nystrøgede og pletfrie - så er du sikret stilmæssig anerkendelse blandt dine medmennesker. Oxfordmodellen de er de velklædtes go-to piece i hverdagen, den fås typisk i lyseblå og hvid. Den lyseblå giver os i øvrigt associationer om rich kids og ‘The Wolf of Wallstreet’. Vi kan anbefale vores modeller fra Les Deux, som er lavet i en helt forrygende kvalitet.

7) Den snørede støvle

Når det danske vintervejr er ekstra dansk, og du gerne vil holde dine fødder tørre, så bør du tage et par snørrede støvler på. De snørede støvler passer til alle ovenstående dele, og bør på den måde være fast inventar, når det begynder at blive koldt udenfor. Man bør holde sig til brun, sort og grå for et enkelt og stilsikkert look.

8) Den stilrene hvide tennissko

Der er en vis nostalgi over hvide tennissko, som man forbinder med med langhårede tennisspillere fra 70’- og 80’erne. Nogle af de mest udbredte mærker fra tennissporten er Nike, Adidas, og Lacoste. Tennisskoene (såfremt de er hvide og friske) kan tilføje en blanding af klassisk elegance og udformalitet, til et ellers stift og formelt sæt. De er særligt velegnede til de varmeste måneder og et par opsmøgede jeans eller pæne bukser.

9) Bomberjakken

Som vi før har redegjort for, så var 1. Verdenskrig en stor inspirationskilde for, hvordan herremoden har udformet sig i det 20. århundrede. Jakkerne blev fremstillet til de britiske jagerpiloter i en foret nylonudgave. Jagerflyene befandt sig i høje luftlag, hvor jakken holdt piloterne varme og tørre, grundet nylonoverfladens evne til at modstå regn og vand. I løbet af de seneste år har jakken fået en modemæssig revival, hvor blandt andre Kanye West har været med til at bringe jakken tilbage. Mange brands har i dag fortolket bomberjakken i forskellige udgaver - find en style som passer til din stil.

10) Weekendtasken

Her taler vi ikke om den slidte Hummeltaske, som du fik til Mcdonalds Cup i 2004 med dit 7- mandshold, men i stedet en flot model i læder. Ligesom andre beklædningsgenstande så er tasken en del af dit outfit - derfor bør du aldrig blive set med en grim eller slidt taske. Så hvis du ikke allerede ejer en, så er det på tide at anskaffe sig en stilet taske hvor der er plads til dine ting. Tasken er perfekt til korte storbyferier, weekendture og lignende.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Bukser med komfort i højsædet
Bukser med komfort i højsædet

Bukser med komfort i højsædet

I de seneste år har sweatpants opnået en stigende popularitet blandt mange, eksempelvis med Adidas’ Condivo-modeller. Hvor man før mest kun så sweatpants til og fra træningscenteret eller fodboldbanen, ser man nu i højere grad, at tendensen spreder sig i bybilledet.

Sweatpantstendensen er måske et udtryk for et ønske om mere behagelige bukser i modebilledet. Dette har medført, at en lang række designere og modehuse har lanceret deres egne bud på sweatpants i tidens ånd. Selvom sweatpants på den måde har fået en revival og er blevet bredere accepteret, mener vi stadig, at der er sammenhænge, hvor du bør foretrække en anden type buks.

Suitpants er vejen frem

Selvom du vælger sweatpantsene fra, behøver du ikke at gå på kompromis med komforten, for at være velklædt i en mere classy og professionel sammenhæng. Samtidig har vi også oplevet en stigende efterspørgsel for netop denne type bukser, hvilket mange brands har fået øjnene op for. Only and sonsSolid’ chinomodeller mener vi, er et godt bud på et par neutrale og smarte bukser, som går til de fleste sammenhænge. Pasformen er løstsiddende og behagelig, nærmest som sweatpants.

Du kan style dine suitpants med en stilet og ensfarvet skjorte eller t-shirt, evt. med en blazer udenover. Dertil tilføjer du et par enkle hvide sneakers, eller et par velvalgte Chelsea boots, som vi ser som denne vinters herresko.

Hvis du ønsker at skille dig ud

Er du typen som i stedet søger en mere iøjnefaldende stil, er Just junkies’ ’Tux pantss’ måske noget for dig. De kommer i mange colorways, og har en karakteristik stribe ned langs siden af benet. Stilen er en anelse mere casual og således velegnet som et alternativ til eksempelvis et par jeans. Derfor kan du bære dem med en denimjakke eller en hoodie.

Sweatpants er ikke altid et no-go

Sidst men ikke mindst, skal man heller ikke kimse af et par almindelige sweatpants. De er perfekte når du skal til træning, ned og handle eller til en tømmermændsdag på sofaen. Derfor finder du naturligvis også sweatpants i vores sortiment. Særligt FILA og Puma er blandt vores favoritter, og er sportswear brands med en traditionsrig historie. Begge deres sweatpantskollektioner er kendetegnet ved at have en lidt tætsiddende pasform, hvilket har været fremme i de seneste sæsoner.

Deres seneste kollektioner kan du finde her:

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Retro er tilbage! Mere populært end nogensinde
Retro-er-tilbage

Retro er tilbage - Mere populært end nogensinde

De gamle brands med vilde farvekombinationer og komfortable materialer har aldrig været mere populære end de er nu. 60’erne og 70’ernes skøre emblemer, skæve prints og badges har fundet sin vej tilbage til modebilledet og præger i høj grad mange outfits til både arbejde, hverdag og fest.

Hvorfor er retro så populært nu?

Det er der helt klart flere årsager til. Blandt andet matcher både farverne og farvesammensætningerne rigtig godt, med den retning, som den internationale mode har bevæget sig i henover de seneste sæsoner. Derudover går visse elementer af mode i ring, og bliver ved med at gentage sig selv over en årrække. Det gælder især for prints og farvekombinationer, at når de har været moderne én gang, så bliver de det igen på et tidspunkt.

Helt konkret kan de mange retrotendenser genkendes i rigtig mange af de styles, som lige nu er allermest populære. Den store trend med stripe pants, eller tux pants er direkte adopteret fra den klassiske smoking, der får flere årtier siden var langt mere brugt end idag, hvor et mere strømlinet jakkesæt er det foretrukne valg, når mænd skal stå knivskarpt. Det nytænkende i den populære type pants er så, at materialet er blevet mere frit fortolket og du kan få dem både som chinos, pants og sweatpants. Det giver en helt unik mulighed for at bære den moderne stribe på siden af bukserne, uanset om du klæder dig på til chill, arbejde eller en god fest.

Det særlige ved retro brands

Et af de helt store retro brands i øjeblikket er FILA. Deres popularitet er eksplosivt stigende og den succes kan de virkelig være stolte af, fordi den i høj grad skyldes at de er tro mod deres eget koncept og deres egne styles. FILA følger ikke andres tendenser eller stilarter. De går deres egen vej, og det er den samme vej som det har været lige siden to brødre med efternavnet Fila åbnede deres første butik i Norditalien i 1911. På det tidspunkt producerede brødrene selv tøjet i baglokalerne af butikken, og det var først i 1923 at ekspanderingen skete og FILA begyndte at udvikle sig til en verdensomspændende producent af high-end sportsmode i topkvalitet. FILA har altid været stærkt repræsenteret i tennis, og det har helt klart været med til at definere den status, som FILA idag har hos rigtig mange modeentusiaster. De store farvede paneler og velkendte farvekombinationer holder FILA fast ved, og det er helt klart en af de største årsager til at 2trendy’s kunder elsker dem. De er til at regne med, og du kan være sikker på at de hver eneste sæson kommer med rigtig fede produkter, som passer ind i den stil og de udtryk man kender og elsker FILA for.

Danske H2O har gennemgået samme udvikling, hvor et velkendt logo og en bestemt farvekombination har båret dem ekstremt langt. Og netop de velkendte udtryk er afgørende for, om et brand kan holde sig på toppen indenfor retromode. H2O har også formået at fornye sig, men de har gjort det indenfor det udtryk og den stil, som de er kendt og elsket for. Derfor er det en succes, og derfor er H2O elsket i hele Europa.

Fremtiden for retro

…. er helt sikkert stor. Det er der flere årsager til. For det første går moden i ring, som vi tidligere har nævnt. Det betyder, at der altid vil være genkendelige styles, der betragtes som retro. Derfor vil der også altid være tøjelskere, som husker og kan se det fede i de styles, som skiller sig ud med et retro-udtryk. For det andet vil de markante farvekombinationer og stilarter, som kommer fra brands som FILA, H2O, Le Coq Sportiff og mange flere altid skabe opmærksomhed fordi, de formår at skille sig ud på en utrolig positiv måde.

Du kan altid glæde dig til at opleve nye retro styles på 2trendy.dk. Vi lover at præsentere dem for dig, hver gang der kommer nye.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Det sikre og klassiske julefrokost-outfit
Fortællingen om 2trendy

Det sikre og klassiske julefrokost-outfit

Sæsonen for julefrokoster er over os, og det har aldrig været vigtigere at stå skarpt torsdag, fredag, lørdag eller enhver anden dag, hvor én af dine - sikkert utallige - julefrokoster er planlagt til. 2trendy elsker julefrokoster og vi har selvfølgelig den komplette guide, hvor du kan se hvordan et outfit kan sammensættes fra top til tå - bogstaveligt talt.

Vi starter oppefra og bevæger os målrettet mod sokkerne, som afslutning.

Den rigtige skjorte

… er der egentlig ikke noget der hedder. Du skal gå med den type skjorte som du synes om. Men ikke desto mindre findes der sikre valg, som den hvide eller lyseblå skjorte, der til hver en tid vil se stilet ud i et klassisk tailoring outfit. Du skal ikke være bange for at vælge en skjorte med forskellige former for detaljer. Lige præcis ved julefrokoster er niveauet af formalitet typisk perfekt passende med et par twists i outfittet eller friske prints. Derfor kan både stribede, prikkede eller på anden måde mønstrede skjorter faktisk være et stærkt valg under blazeren, når der skal danses til “Last Christmas” og indtages et urimeligt antal frikadeller.

Slips, butterfly, seler og ærmeholdere

Som sagt er en julefrokost detaljernes legeplads. Du kan krydre valget af din skjorte, men skal dit outfit have en retning der minder om klassisk og stilet, så skal du gå med ensfarvede og simple slips eller butterflies. Ærmeholdere er en rigtig fed detalje, som giver en smule wow-effekt når du smider jakken på de sene timer, og dansegulvet for alvor åbner. De kan fås i sæt med forskellige butterflies og slips her.

Blazer

Her har du 3 muligheder, som alle kan holde det klassisk og sikkert, med eller uden et twist. Blazeren kan du vælge at matche med bukserne og på den måde køre et ensfarvet og stensikkert look. Alternativt kan du vælge en meleret blazer, som faktisk kan give et endnu mere klassisk look, og ikke nødvendigvis gøre outfittet mere vovet. Blazeren kan også have en overflade som bryder med bukserne, hvilket også er en rigtig fed detalje. Ofte går en meleret jakke eller blazer rigtig godt med en butterfly, og er umiddelbart et mere oplagt valg end et slips i den sammenhæng, men husk; du skal aldrig være bange for at tage en chance, hvis du selv synes noget er fedt.

Buksen

… er vigtig! Rigtig vigtig. Dit valg af bukser afspejler i høj grad, hvor casual eller tight dit outfit skal være. Et par chinos, tuxpants eller lignende kan både være løse eller stramme i fittet. Begge dele kan bruges i et klassisk outfit, og du skal sådan set bare vælge i hvilken retning du vil gå. Skal dit outfit være klassisk skal du holde dig til ensfarvede og mørke toner.

Strømper

Selvom det skal være klassisk er der 2 vidt forskellige muligheder. Du kan med striber, mønstre, prikker og print eller helt sort. Og nej, grå, mørkegrøn eller andre mørke nuancer er ikke iorden. Det skal være enten eller. HELT sort eller massevis af mønstre og farve.

Sko eller støvler

… kan begge være et fantastisk valg. Ligesom med blazeren og outfit-detaljerne er skoene en mulighed for at gøre det rigtig fint eller mere casual, men stadig klassisk. De spidse og helt simple lædersko vil gøre det tight. Hvis du istedet vælger en snørret støvle eller en sko i suede kan det bryde lidt med det stramme look og gøre det casual samtidig med at det stadig er klassisk.

 

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

David Beckham! stilikonet, faderen, drengerøven
David Beckham

David Beckham! stilikonet, faderen, drengerøven

Han er et af verdens største brands gennem sit navn alene. Han har spillet for 7 forskellige klubber og gjort sit land en kæmpe ære med en lang landsholdskarriere. Han har betaget mange fodboldelskere i en årrække med flotte præstationer på banen, men det er faktisk intet af det, der gør ham så interessant for tøj-elskere og modeentusiaster verden over. I løbet af sin karriere brugte han sit udseende til at lande jobs i de største modehuse i verden, og hans modekarriere blev for alvor kickstartet da han i 2007 blev model for Emporio Armani. Han er siden blevet et af de mest efterspurgte stilikoner og hans evne til konstant at forny sig og rocke alle former for outfits gør ham unik.

Tusserne

De mange tatoveringer, mere end 40 faktisk, er blevet et varemærke for David Beckham. Da han i 1999 fik sin første tatovering (sin første søns navn) blev han en firstmover på det, der siden er blevet fodboldkulturens største stiltrend. Tatoveringerne var helt klart med til at etablere David Beckham som et ikon og en éner i branchen på det tidspunkt. Det er siden blevet til et sæt berømte sleeves, som sammen med den kontroversielle mørke engel der går fra skulderblad til skulderblad, danner fundamentet for Beckhams imponerende samling af blæk.

Uimodståeligt image

Han er far til fire børn, som alene ved deres fødsel, er blevet celebrities. Men han er ikke bare den stereotype celebrity-far, som sjældent ses i det offentlige med sine børn. Han har et stærkt image som en cool, kærlig, omsorgsfuld og ansvarlig far. Det er noget der pynter godt på ethvert image. Uanset om vi vil indrømme det eller ej, så kunne vi jo nok godt tænke os lige at opleve livet som David Beckham, måske bare en enkelt dag. Og netop det, at David Beckhams liv oser af harmoni og gode ting, gør at han har en enorm skare af passive tilhængere, der selvom de hverken er fodboldelskere eller modespecialister godt kan lide David Beckham og finder ham interessant. Med en uforklarlig evne til at holde de rigtige kort tæt til kroppen, og samtidigt spille de rigtige kort ud i medierne er David Beckhams brand bare vokset og vokset over de sidste 10 år, selvom hans fodboldkarriere har været på retræte. Han skiller sig ud fra mængden af stilikoner ved stort set at undgå at pinlige historier og dårlige beslutninger rammer medierne.  

Stilen, tøjet og duftene

David Beckham har været ambassadør for en lang række prominente brands, og det er der en helt åbenlys grund til. Han startede ikke kun en trend med tatovering inden for fodbold. Han var en menneskelig milepæl, der ændrede på opfattelsen af sportsstjerner sådan, at de idag er stilikoner og ikke kun rollemodeller indenfor den sportsgren de tilhører.

Der er ikke mange, der med samme elegance kan gå fra at være ambassadør for eksklusive brands som Armani til at producere en tøjlinie i samarbejde med H&M. Fra luksus til allemandseje. Et spøjst, men fantastisk klogt skifte. Med et trylleslag gjorde David Beckham det muligt for enhver, at gå klædt som ham. Med prisvenlige produkter har han mangedoblet publikummet til de mode -og livsstilsprodukter han udvikler.

Sammen med hustruen Victoria Beckham har David Beckham udgivet mere end 25 dufte, som også er ekstremt prisvenlige. Du kan se David Beckhams dufte her.

Håret

David Beckhams hår er måske det mest omtalte hår i verdenshistorien. Mængden af forskellige frisurer han har båret igennem årene er vild, og i næsten alle tilfælde har han skabt en ny trend og båret sin frisure med stil. Ingen andre har haft så skelsættende skift i frisurer med succes som David Beckham. Hver gang han har skriftet frisurer har fodboldelskere i hele verden taget et billede med ned til frisøren og bedt om så god en kopi som muligt. Det er nok de færreste af os der har råd til en frisør af samme standard som Beckhams, men nogle gode hårprodukter kan også hjælpe dig et stykke på vejen.

Hos 2trendy er vi alle enige om, at David Beckham er for sej. Hans outfits er fede og varierede. Han forstår at rocke alt, lige fra street styles og hoodies til tailoring. Det er vildt - og det er fedt!

 

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!


De fedeste måder at bruge striktrøjer for mænd
Fortællingen om 2trendy

De fedeste måder at bruge striktrøjer for mænd

Efteråret kalder med en skinger stemme på varmere påklædning. Vi får mere kulde, mere blæst, mere regn og mere af alt det, der gør at de fleste kommer til at savne sol og sommer. Det gør naturligvis også, at du er nødt til at ændre måden du klæder dig på.

Et sikkert go-to i klædeskabet er striktrøjen - Den findes i mange variationer og kan bruges til et væld af forskellige outfits og styles. Her får du nogle fede forslag til hvad du kan gøre når outfittet skal sammensættes med strik.

Lag på lag

Og det kan nemt være mere end 2 lag. Det er fedt at sætte en åben strik sammen med både t-shirts, skjorter og turtlenecks. Desuden behøver strikken ikke være det yderste lag. Du kan sagtens tage en skindjakke, uldfrakke eller løs denimjakke over, som det yderste lag. En større strik kan til gengæld fungere perfekt som det yderste lag både i outfits med få og flere lag.

Clean Cut Vejle

Elegant med skjorte

Du kender den helt sikkert, og det er et stensikkert outfit, som ofte er den perfekte balance mellem formelt og uformelt. Med en strik over en skjorte ser du næsten altid lige tilpas stilet ud. Langt de fleste strik kan bæres med en skjorte under, og det kan både være med eller uden slips. Farvekombinationerne er også ekstremt tilgivende med den her type outfits. Du skal være virkelig eksotisk, hvis du skal ramme skævt med kombinationen af skjorte og strik.

Desuden kan du også smække en blazer udenpå strikken, hvis der skal skrues en smule på knappen med det formelle look.

Basic - Helt alene

Strikken er ofte rigtig lækker i sig selv.

Med det rigtige materiale og i den rigtige pasform ser den fabelagtig ud som den er. Helt alene. Så derfor skal du huske, at det bestemt ikke er noget krav, at du skal style den helt vildt med andre overdele. Derfor; når temperaturen er passende, så husk at give strikken en chance for at stråle for sig selv. Det kan den faktisk godt. Rigtig godt endda.

Varmt og komfortabelt

En strik kan selvfølgelig også gøre det, som den er allermest kendt for. Med en solid og mere kraftig strik er der garanti for en masse komfort og god varme til de kolde eftermiddage. Det er altid en god idé at have minimum én af den type strik, som er stor og dejlig nok til at den kan trækkes udenover hvad som helst, når du skal have varmen og være komfortabel.  

Med knapper og slips

En strikket cardigan med knapper kan gøre en simpel skjorte med slips til et cool casual look. Kombinationen af det stringente slips, og en løs, måske en smule oversized, striktrøje er fedt og lækkert til enhver anledning, formel eller uformel. Med en tætsiddende strik i et mere tight fit kan du bibeholde en del af stringente og snorlige udtryk, som skjorte og slips danner grundlaget for.

Liebhaveri Martin Strik

Under blazer

En striktrøje med et godt fit kan sagtens bæres alene som inderste lag under en simpel og ensfarvet blazer. Det giver et virkelig clean look, som både er perfekt til arbejde, semi-formelle anledninger og en casual cafétur. De fleste strikmønstre går fantastisk med en blazer, så der er gode chancer for at du allerede har delene til det her outfit i dit klædeskab. Et twist til outfittet kan være at vælge kontraster sådan, at strikken og jakken stikker lidt i hver sin retning og dermed giver et stærkere udtryk. Det sikre valg er naturligvis at lade de to overdele komplimentere hinanden med farver i nogenlunde samme toner. Det giver et mere afdæmpet og neutralt udtryk. En elegant løsning.

Åben og med løst fit

En striktrøje med zip, knapper eller helt uden lukning i et loose fit, er rigtig fed at bære over eksempelvis en t-shirt. Med en større sweat-agtig striktrøje kan det være rigtig fedt med både t-shirt, turtleneck eller skjorte under. Hvis du går med en tyndere strik i long line er det den simple t-shirt der gør det bedst, evt. også i long line.

Turtleneck

Klassikeren, som bare er evergreen. En turtleneck i strik er komfort i topklasse. Du bliver svøbt godt og grundigt ind i varmt og blødt materiale samtidig med, at du næsten altid ser cool ud i en turtleneck. Desuden ser en turtleneck vanvittig godt ud under en blazer, ligesom en standard strik også gør. Turtleneck strik kan også fås med variationer i kravens højde, og kraven du vælger påvirker hvor stringent dit outfits udtryk bliver.

Striktrøjer er for alle typer og stilarter. De kan kombineres på massevis af måder, og de skal bare bydes velkommen, for husk, Winter is coming (!).

 

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

4 Uundværlige jakker til efteråret
Fortællingen om 2trendy

4 Uundværlige jakker til efterår og vinter

Efteråret bringer vind, regn og rusken med sig. Vinteren kommer med kulden og et endnu større behov for en god jakke. Derfor har vi samlet en guide til de vigtigste jakker, når du går kulde, regn, blæst og sne i møde.

Rains Regnjakke Yellow

1. Rains - Den uundværlige regnfrakke

Det er så vigtigt at have en ordentlig regnjakke, når det danske efterårsvejr begynder at røre på sig. Det fede ved Rains er, at uanset om du er til kort eller lang regnjakke, så har du den perfekte løsning, og i et lækkert udvalg af forskellige farver. Rains er et “must-have”, og medmindre du har tænkt dig at flytte sydpå i et halv år ad gangen kan du ikke undvære en regnjakke i god kvalitet. Specielt, når du bor i Danmark.

2. Robust jakke til vind og kulde - RVLT/Revolution “Heavy”

Når det for alvor begynder at blive koldere og mere blæsende skal du have en jakke i god kvalitet til at stå imod vejrguderne fra det kolde nord. Samtidig er det en evig “struggle” at finde en mere solid og tung jakke, som stadig ser godt ud og ikke bare føles som et stort hus med lynlås, der tages på kroppen. RVLT/Revolution har disket op med serien “Heavy”, som i længere tid har været en favorit for rigtig mange modeentusiaster, når det skal være både komfortabelt, varmt og smart på samme tid. Kronstadt “James” er også et rigtig godt bud, og vil med garanti opfylde behovet for både varme og komfort til en ret skarp pris.

Wearecph Dakota Shearling Khaki

3. Den stilede uldfrakke

En uldfrakke er essentielt for enhver mands gardarobe. Den er vigtig at have til de lejligheder, hvor du skal se skarp ud, OGSÅ i overtøjet. Uanset om du til daglig går efter business-looket og kan bruge den hver dag eller om du er mere street og kun skal bruge den ved særlige lejligheder, så er den bare et must-have og du kan også få den i en mere casual udgave med hætte - Eksempelvis denne fra Just Junkies. Mulighederne er mange, og det du skal gøre op med dig selv er, hvilken farve og hvilken krave din uldfrakke skal have. Der er masser at vælge imellem lige her.

4. Heavy Bomberjakke

En kraftigere bomberjakke er fuldstændig genial på den her årstid og faktisk også i de næste måneder. Urban Classics har et fedt udvalg er bomberjakke med større kraver og kraftigere materiale, som giver rigtig god varme og passer perfekt til efteråret. Hvis du vil have en mindre casual tilgang er der også nogle ekstremt fede jakker fra Minimum eller Dakota fra WeareCPH som er i det lækreste ruskind.

 

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

7 par sko, som enhver mand bør eje
Med 2trendy til Copenhagen Fashion Week

7 par sko, som enhver mand bør eje

Vi bruger alle vores vågne timer på, at få alle drenge og mænd til at se så skarpe ud som muligt. Derfor er det selvfølgelig også vores opgave at guide dig til de typer af sko, du bør have i garderoben for at kunne klare enhver lejlighed.
 

Brug den her guide som din checkliste for at få det mest alsidige arsenal af sko.

1. En klassisk sko - Derby eller Desert

Selvom det ikke er hver eneste dag du trækker i det helt fine dress og skal stå snorlige så kan en klassisk sko - eksempelvis en derby -eller desert sko - være virkelig fed til selv dine hverdagsoutfits. Derfor er det guld værd, at have et par stående, som for det første er klar den dag du skal til bryllup eller lignenden og for det andet rent faktisk kan give et utrolig stilet twist til et par jeans og en T-shirt.

Det sikre valg i den her sammenhæng vil være at gå med den typiske snørrede front og en lav hæl, som på disse. På den måde får du en sko, der passer til så bred en vifte af outfits som muligt. Om du er til et look i læder eller ruskind skal være op til dig. Begge dele kan fint gå. Ofte er ruskind/suede looket en smule mere casual i sit udtryk, hvilket kan være en fordel til dine outfits i hverdagen,

Les Deux Hamilton White

2. En allround sneaker (eller 10?!)

En sneaker er ofte din naturlige “go-to” sko, når du skal hurtigt afsted og uden at tænke skal have en sko på, der passer ind i alle sammenhænge. Én af de mest stilede og stensikre vindere indenfor den kategori er et par Vans Old Skool, som fås i en lang række af varianter. Der kommer hele tiden nye farver og styles, og de mange valgmuligheder gør, at du kan være fuldstændigt sikker på at finde én der falder i din smag.

Sneaks kan være fantastiske til alt fra hverdag og skole til diskoteker, finere selskaber, arbejde, og ja… vi kunne blive ved. Og netop derfor er det også umuligt for os at nøjes med et par sneaks. Der er intet som følelsen af at modtage et par nye sneaks, der bare skal tages i brug hurtigere end du kan stave til “slapnulidtafsåerdethellerikkefedere”.

Det er eksempelvis også altid rart, at have et par klassiske hvide sneaks, som eksempelvis Les Deux Hamilton der er geniale til mange slags outfits.
 

3. Sporty sneakers

Du er nødt til at have et par komfortable sneakers, som er gode til en smule mere aktivitet end flade læder sneaks. Det kan eksempelvis være Cortica Intuous, som fås i flere forskellige farver. Her er komforten i top, og du kan sagtens være aktiv i dem. Altnernativt er der også klassiske sporty sneakers i udvalget fra Puma og Nike.

4. Snørestøvler

Uanset om du er ude at klatre i bjerge, som Tom Cruise i Mission Impossible eller kæmper dig igennem uberørt skov som Indiana Jones er det bare fedt med et par snørestøvler i læder. Når du rocker et par læderstøvler er det lidt som at fortælle hele verden at de bare kan komme an. Du kan besejre det hele i et par støvler med en solid gummibund, der har en passende mængde greb på undersiden

De rigtige støvler går fantastisk med et par jeans, T-shirt og faktisk også med casual business look.

Det er vigtigt at du vælger et par støvler med den helt rigtige højde, som hverken er for høje eller lave. Det handler om at få tilpas meget dækning af dine ankler til, at du har cirka 6-7 snørehuller på hver side.

5. Vans Slip-On

Slip-on’s blev allerede for en del år siden en populær style, som kan findes i et utal af variationer. Det gode ved en fed slip-on er, at den kan gøre det godt på så mange forskellige måder. Den kan være low key og bare spille sammen med outfittet, eller den kan sprudle og give hele dit outfit et vildt twist.

Især Vans Classic Slip-Ons er et sikkert valg og konstant populær på verdensplan. Uanset hvilket outfit du rocker vil det være muligt for dig at finde et par Vans Classic Slip-Ons, der passer til. De følger nemlig moden. Når kollektionerne skifter hos tøjproducenterne og nye farver viser sig, kommer Vans med slip-ons, der er tilpasset de nyeste trends. De er altid nemme og hurtige at hoppe i. Alt i alt er der bare rigtig mange gode grunde til at et par fede slip-ons er et must-have.

Chelsea Boots Black Black

6. Chelsea Boots

Chelsea boots er blevet et stensikkert must-have for enhver mand. En chelsea boot er ligeledes enormt alsidig og går fantastisk med både jakkesæt, jeans, chinos og pants. Det er meget få typer af sko, der kan give et så stilrent og classy look til dit outfit, som Chelsea boots kan.

Et par Chelsea boots kan ligesom de klassiske sko eller snørestøvler også varieres i form af overfladen, der typisk vil have et look af ruskind/suede eller læder. Ligesom med alt andet, er det i høj grad et spørgsmål om smag og behag, hvad der er bedst for dig af de to materialer. Uanset hvad, har vi i hvert fald et enormt udvalg af Chelsea bootshvor du kan finde alle former for styles. Udfordringen er at beslutte sig, hvilken model du synes er fedest.

7. Sandaler

Det er vigtigt at have et lækkert par lette sandaler til ferietider og dejlig varm sommer. Du bør finde dem i en neutral farve, som passer til alle dine sommer outfits. Det handler om at finde en style, som sidder godt på din god, og hvor bunden giver dig den komfort og lethed, som du skal bruge når det er sommer.

Den primære mission for den slags fodtøj må være at fragte dit legeme ned langs strandpromenaderne og havnecaféerne, og lad os bare se det i øjnene. Det er en ufattelig vigtig mission. Måske den vigtigste af alle. Find dig en sandal, som eksempelvis Bio Sandalen her, som er perfekt til sommeren.

Sko og sneakers er essentielt for hvordan dit outfit tager sig ud, og dine muligheder er ligesom med under- og overdele fuldstændigt ubegrænsede. Dit fodtøj skal nogle gange være mere komfortabelt, og andre gange er det vigtigste bare at det ser alt for fedt ud. Uanset hvad er sko, støvler, sneakers, slip-ons og sandaler en fantastisk verden at begive sig ind i. Men pas på! Det er stærkt vanedannende.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Fortællingen om 2trendy
Fortællingen om 2trendy

Fortællingen om 2trendy

Ejner Nielsen - stifter af 2trendy

I baglokalerne af sin tøjbutik på Nytorv i Aalborg sad Ejner i 2011 og funderede over, hvordan han kunne udvikle sin passion for herremode på en måde, så det ikke kun var lokale tøjelskere, som kunne få glæde af de mange fede produkter.

Udvalg, udvalg, udvalg. Sådan har tankegangen hos 2trendy altid været. Den eneste rigtige vej til kundernes hjerte er, hvis du spørger os, at have så stort og varieret udvalg så ingen besøgende skal komme forgæves. Det var fra start visionen, at 2trendy skulle være i stand til at tilbyde alle de fedeste livsstilsprodukter til alle, der elsker herremode. Derfor var det også et stort skridt og en beslutning, der krævede mod da Ejner bestemte sig for at ligge hele sit hjerte og alt sin tid i at opbygge webshoppen 2trendy og overlade kontrollen af butikken på gaden til en partner. Det krævede en kæmpe indsats at gøre det muligt for en ny webshop at få så stort et udvalg, at du uanset hvilken stil du har, kan blive klædt på fra top til tå.

Webshoppen udviklede sig i starten med små skridt, men efterhånden som udvalget blev større og kunderne blev flere var det nødvendigt med flere medarbejdere. For 2trendy har det altid været vigtigt at bevare den tætte kontakt med kunderne, og derfor skulle de bedste kundeservicemedarbejdere bruges fra starten. De nye medarbejdere gjorde det så godt, at 2trendy’s gode rygte blev spredt rundt i hele landet og i løbet af få år har 2trendy udviklet sig til at være blandt de mest foretrukne sites i hele Skandinavien, når der skal shoppes herretøj. Det betyder selvfølgelig også, at holdet er vokset, og nu har vi en fantastisk stab af medarbejdere, som hver eneste dag gør sit absolut bedste for at lave europas bedste sted at handle herretøj.

Rejsen for et par jeans - Fra fabrikken til de sidder på dine ben

Når Martin har bestilt et par jeans, fordi han er sikker på, at i vil elske dem lige så meget som han gør, starter en lang, men alligevel hurtig proces. Først væves bomulden og formes til et par jeans. Derefter får den behandling som giver et wash-look eller også behandles den slet ikke, hvis det eksempelvis er raw denim. Når bukserne er færdigproducerede pakkes de i en kasse, med hele partiet fra samme produktion. Fabrikken kan eksempelvis være i Portugal, hvorfra bukserne så afsendes. Når en fragtvogn så ankommer til vores adresse med forsendelsen kan det være Christian og Martin, som står klar til at tage imod og optælle alle bukserne. De sørger for at alle de forskellige styles, som vi har bestilt er i de rigtige antal og størrelser. Når de har gjort det, lægges de mange jeans på plads og et enkelt par ryger ud i vores fotolokale, hvor det typisk er Peter, som står klar til at skyde produktbilledet med én af vores seje modeller.

Når så billedet er taget bliver de nye jeans gjort klar til oprettelse på webshoppen, hvor Martin eller Marianne sørger for at uploade billeder, beskrivelser og information, som gør det muligt for dig at bestille dem på webshoppen.

Når din ordre så er placeret stormer Lilli afsted ned til den helt rigtige hylde for at finde et par jeans i den størrelse, du har bestilt. Hun ligger dem klar på pakkebordet, hvor en anden - eksempelvis Søren - dobbelttjekker om det er de rigtige jeans der er fundet frem. Derefter pakkes de i en passende emballage sammen med en returlabel og guide til returnering.

En label med dit navn og din leveringsadresse bliver smækket udenpå pakken og så er den faktisk klar til at blive afhentet af fragtmanden, som kommer hver eneste hverdag, og afhenter alle bestillingerne, som er lagt inden 16.30. På den måde kommer 99,98% af vores pakker ud til dig, dagen efter du har bestilt på en hverdag.

Herfra overtager fragtselskabet og de sørger for at du får din pakke. Forhåbentligt venter du utålmodigt på den, og skynder dig at pakke den op for at prøve dine nye jeans så snart du modtager dem!

Rejsen for et par jeans involverer mange mennesker og vi håber at du med den her lille fortælling har fået et endnu tættere forhold til 2trendy. Vi kan i hvert fald garantere dig, at vi gør alt for at komme tættere på dig, og vise dig hvor god en oplevelse det faktisk kan være at handle herretøj hos os.

Vi har lavet denne side, så du kan få et endnu bedre indblik i, hvem vi er og hvad vi gør for dig.

Vi ses, næste gang du skal shoppe herretøj!

Kærlig hilsen alle os fra 2trendy!    

 

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Med 2trendy til Copenhagen Fashion Week
Med 2trendy til Copenhagen Fashion Week

Med 2trendy til Copenhagen Fashion Week

Modeugen i København er som altid en stor begivenhed for enhver med interesse i dansk og international mode. Derfor er det selvfølgelig også en enormt vigtig uge for os hos 2trendy. Alle dagene går med møder og aftaler på messer, så vi både kan få de fedeste styles op på siden fra vores nuværende leverandører og lave fantastiske aftaler med nye brands, der kan gøre det endnu federe, at handle på 2trendy.dk.

Vores indkøbschef Martin, hoppede i flyveren med en proppet kalender, der skulle gøre modeugen til en gevinst for vores tusindvis af kunder, der venter på de nye kollektioner fra alle vores brands.

Massevis af nye street styles

Ugen startede ud med møde hos Selected, som brygger videre på sommerens store tendens med blomstret print og i de kommende sæsoner bl.a. disker op med et stærkt skindprogram, som virkelig byder på nogle vilde styles. Der er helt klart noget at glæde sig til. De efterfølgende møder bød på spændende kollektioner fra Les Artists, som du allerede nu kan se mange nyheder fra her, og Defend Paris, som i de nye kollektioner for alvor søger tilbage mod sine rødder i Paris og kommer med nogle nytænkende og inspirerende designs. Et stor mængde fede toppe, hvor blandt andet et sæt med inspiration fra fodboldklubben PSG kommer til at tage kegler hos alle der elsker Defend Paris og deres street style. Ved samme modehus lavede vi en ny aftale med et sko-mærke som helt sikkert bliver en favorit på 2trendy. Glæd jer! Hint: Det er for “vindere..” Gæt selv hvilket mærke det er.

Vigtigst af alt fik vi en vanvittigt god burger med fritter, da de første møder var veloverstået. Det er jo vigtigt med ordentlig benzin til motoren, når der skal snakkes nye styles til vores mange kunder. :-)

Desuden blev det under samme møde til en spændende præsentation fra et populært brand, der er kæmpestort på et af de internationale markeder, som 2trendy inden længe også optræder på. Vi håber at kunne præsentere det for jer inden længe.

Forresten.. Hvis du er træt af teasere og hemmeligheder, som ikke bliver afsløret endnu, så er det nok en dårlig idé at læse videre. For der kommer flere hints om nye lækre brands som vi har lavet aftaler med om vanvittigt fede kollektioner, så udvalget på 2trendy.dk bliver ENDNU større.

Klassikere og bæredygtighed

Inden turen gik til showroom hos Cheap Monday var vi et smut forbi Dickies, der også havde masser af nyheder til den kommende tid at vise. De mange nye styles bærer præg af Dickies’ typisk amerikanske “work expression”, som de trofast holder fast på. Deres velkendte logo giver et fedt twist til de meget rå styles, som er en kombination af basics og workwear. Derudover er kvaliteten på Dickies styles bare enormt solid og giver så fantastisk god mening til hverdagsbrug. Du kan roligt forvente gode ting og god kvalitet af de nye produkter fra Dickies.

Vores tur til Cheap Mondays showroom var spændende på mange måder. De har som altid en lang række jeans linet op og er helt klar til de kommende sæsoner. Cheap Monday er ligesom de andre store jeans-producenter overbeviste om at de brede jeans bliver et hit i de kommende kollektioner, og derfor optræder de brede jeans også markant i de næste sæsoners jeans fra det svenske modehus.

Derudover er det utrolig glædeligt at Cheap Monday har valgt at producere alle jeans fra deres nye kollektioner i organisk bomuld, hvilket vil sige at bæredygtigheden for produkterne er enorm. Hos 2trendy støtter vi alle initiativer, der gør noget godt for miljøet, og derfor synes vi selvfølgelig det både er enormt spændende og godt, at Cheap Monday har lavet så markant en forandring i sin produktion.

Sneaker news + et nyt “strålende” brand

På Revolver messen midt i ugen indgik vi også aftaler med to fantastiske brands som bliver lanceret inden for meget kort tid. Hint: I kan godt “regne” med at det bliver fedt…

Et besøg hos Puma blev det også til. Og udover en klar og velfortjent sejr i bordfodbold, blev det også til et kig på nye designs, som endte ud med, at vi præsenterer en helt ny Puma-model på 2trendy.dk, som kommer til at bryde med det klassiske Puma look, og den bliver helt sikkert et hit for sneaker fans.

Vores venner hos Gabba havde, som altid, også en masse spændende nye styles, som kan gøre det fantastisk i både stilede og casual outfits. Gabba har især været berømt for sine jeans, men skruer faktisk kraftigt op for udvalget af non-denim styles. Vi tilbragte aftenen sammen med Gabbas repræsentanter fra bl.a. Sverige og Norge, hvilket gav os rigtig mange gode inputs til de kommende trends i hele Skandinavien. Gabba er i en super positiv udvikling og vi glæder os til at vise jer de mange nyheder, som allerede nu begynder at poppe op under Gabba.

På Ciff-messen i Bellacentret blev det endnu engang til 2 nye brands, som i den kommende sæson kommer online på 2trendy.dk. Det ene brand er udelukkende lækre accessories, og det andet er… Hint: ..et af de mest mediehypede brands i løbet af det seneste år. Det indtryk vi tager med fra Ciff-messen er helt klart, at der i de kommende kollektioner kommer langt mere farverige udtryk i alle former for styles end hvad der har været i de seneste sæsoner. Eksempelvis er den orange farve allerede begyndt at røre på sig, og det bliver kun større.

Traditionen tro har vi på modeugens sidste aften en festlig middag sammen med flere af de store brands, hvor vi får et godt måltid og et (1!) glas rødvin. Traditionen slår aldrig fejl og vi elsker at nyde selskabet med de partnere, som gør at vi kan tilbyde alle vores dejlige kunder et stort udvalg af de fedeste styles.  

Nyheder er allerede nu klar!

Modeugens sidste dag, gik med at fastsætte leveringer af alle de nye styles. Netop nogle af de styles, kan du allerede nu se komme online hver eneste dag under nyheder. Det eneste du må vente på lidt endnu, er nogle af de nye og spændende brands, der snart kommer online.

Alt i alt var modeugen for 2trendy en kæmpe succes. Det er ikke for sjov, at så mange fede brands ønsker at være på 2trendy.dk, og vi kan garanterer jer, at vi lige nu arbejder på højtryk for at udvælge de bedste af dem.

Glade og begejstrede satte vi os i flyveren hjem fredag aften. En smule trætte, men spændte på at præsentere alle de gode nyheder for jer, vores mange dejlige kunder, i løbet af den kommende tid!

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

10 Simple råd til at opgradere din stil!
10 Simple råd til at opgradere din stil!

10 Simple råd til at opgradere din stil!

Uanset om årstallet hedder 2017, 2018 eller 2025 er der nye trends til hver eneste sæson. Ofte kan man længes efter at være med på de vildeste trends og købe sig fattig i alle de nyeste styles. Måske tror du, at din eneste måde at være med på moden er, at løbe ud og købe de nyeste udgivelser fra dine favoritbrands og bære dem fra top til tå. Det er heldigvis fuldstændig FORKERT! Hos 2trendy er vores mission at klæde dig vanvittig godt på, til en fair og overkommelig pris. Derfor er vi selvfølgelig eksperter i netop det, og her får du nogle af vores gode råd til, hvordan du bedst muligt er på toppen af de moderne trends, der bevæger sig i modebilledet.

Det vigtigste for dig skal ikke være, at du køber alle de nyeste styles ind fra dine yndlings brands. Du skal gøre hvad du kan for at finde og udvikle din egen stil. Når du har gjort det, kan du så tilføje forskellige trends til den, alt efter hvad der fungerer bedst for dine outfits.

Hvor svært kan det så være? Det behøves faktisk ikke være særlig svært. Der findes en lang række produkter og styles som kan give et ekstra niveau til hele din stil. Vi har samlet 10 idéer til din garderobe, som holder dig på toppen af moden.

1. Gå på opdagelse i dit eget klædeskab

Imens du alligevel sidder og tænker på, hvordan du kan skærpe din stil og gøre den endnu federe, så kan du lige så godt bevæge dig over til tøjskabet. Du har sikkert de samme par jeans på i mere end 50% af tiden, og det er de samme overdele som kører i cirkel, når du sammensætter dine outfits. Det kan du ændre på ved at gå på opdagelse bagerst i dit skab. Der findes med stor sandsynlighed nogle styles som kan give nyt liv til de outfits, som du benytter dig mest af i øjeblikket. Du kan i hvert fald være sikker på at finde tøj, som du ikke har rocket i længere tid, og der kan være guld at finde i nye kombinationsmuligheder. Husk på, at der ikke skal ret meget til, før et outfit fuldstændigt kan skifte udtryk.

2. Basics, Basics, Basics

Når du er mand, skal du ikke overdrive tingene og prøve unødigt hårdt. Det gælder også for din påklædning. Lad være med at komplicere outfits, som fungerer bedst med gode og simple elementer. Tag et kig på dit klædeskab. Har du de basics, som du er tryg ved og som igen og igen kan danne fundament for fede outfits. Hvis du har en masse basics som eksempelvis sorte og hvide T-shirts, så er det ikke en dårlig ting. Det viser tværtimod at du har muligheden for at holde fundamentet for dine outfits helt simpelt.


Det er klassisk at skyde sig selv i foden, ved at gøre sine basics unødvendigt komplicerede. Der er ingen grund til at undervurdere hverken ensfarvethed eller sort/hvid. Det skal ikke nødvendigvis være ekstravagant for at være både stilet og moderne.

liebhaveri-bazo-whiteliebhaveri-bazo-white

3. Hav altid en Hvid T-shirt i skabet

Hvis du har det bare nogenlunde med at gå i en ganske simpel hvid T-shirt uden en masse lir. Så kan netop den hvide T-shirt blive dit vigtigste våben i alle dine mest stilede outfits, når du gerne vil ramme nye trends. Hvis du ikke har en hvid T-shirt i dit skab, så er det punkt 1 i opgraderingen af dit klædeskab. Men lad nu være med at betale 500,- for en basic. Det er unødvendigt. Så længe kvaliteten er iorden. Glem alt andet, indtil du har en lækker basic T-shirt med god pasform, som eksempelvis Liebhaveri Bazo.

En hvid T-shirt kan du eksempelvis bære med en blazer, skindjakke, denimjakke, bomberjakke, jeans, chinos og en masse andet. Resultatet vil stort set altid have en vis klasse over sig med en basic hvid T-shirt. Det er tidløst, afslappet og elegant på samme tid.

4. Opgrader det yderste lag med en jakke eller overshirt

En af de mest simple måder at forny dine outfits markant er en ny overdel, som kan tages over de mange forskellige basics, shirts, skjorter osv.. En ny jakke eller overshirt kan revolutionere dine andre styles og hæve overliggeren for din stil.

Det kunne eksempelvis være:

En denimjakke

Denimjakken har udviklet sig til noget af det mest alsidige indenfor overtøj. Den kan for det første fås i massevis af forskellige farver og typer. Derudover kan den rockes til så enormt mange forskellige typer af outfits, og giver næsten altid et ekstra krydderi til din stil.

En bomberjakke

Bomberjakken kan tone dit outfit. Hvad vil det sige? Det vil sige, at en bomberjakke kan rette dit outfit ind på den stil du ønsker at udtrykke. Den kan være nedtonet og neutral eller fremtonet og skarp i farverne. Uanset hvad, er bomberjakken et produkt, som rammer din stil og dit outfit ind på bedste vis.

5. En stilet Blazer kan gøre underværker

Med en sort blazer kommer du sjældent galt afsted. Den kan gøre dit mest casual outfit enormt stilet og flytter anledningen fra “casual gåtur på gaden” til “reception eller uformelt pænt”.

Til gengæld kan du også give et ordentligt spark til dit outfit med en mere vovet blazer, som kan flytte dit udtryk fra “clean” til “vintage” eller noget endnu mere udtryksfuldt.

triwa-klst102

6. Det rette fodtøj gør forskellen

Uanset om du er typen der elsker sneakers eller chelsea boots kan du ‘oppe dit game’ ved at vælge de rigtige sko, når du går ud. Sørg for at dine sko spiller en rolle i dit outfit. De skal ikke bare være tilstede. Det er en hårfin balance at bære eksempelvis sneakers, som har karakter og kant uden at overtage dit outfit. Vans er et godt bud på et par sneakers, som kan passe til de fleste outfits og give karakter. Ellers er et par hvide sneaks som disse, også altid en sikker vinder, der kan skubbe din stil i den rigtige retning.

7. Drys med lidt “Vintage”

Lidt Old School detaljer kan sommetider være lige præcisdet, der gør at din stil rammer det mest moderne udtryk. Et par sko med den rette mængde patina, en klassisk skjorte eller andet, som du måske finder i dit skab fra tidligere. De her ting kan blive guld for sammensætningen af dine fremtidige outfits. Du skal ikke stille specifikke krav til hvilke mærker du har, og ikke har med et vintage touch - tværtimod skal du blot fokusere på, om det kan give det fede twist til stilen, som du er ude efter.

8. Et klassisk herreur går aldrig af mode

Den rette mængde accessories kan tage dig langt op ad stien, når det kommer til at opgradere dit look. Men det rigtige ur kan fuldstændigt forandre dit outfit og løfte din stil til et nyt niveau. Det er vigtigt at have et ur, som du er helt og aldeles tryg ved at have på i alle situationer. Et armbåndsur, som du altid kan falde tilbage på, når du er i tvivl om hvordan dit outfit ellers skal sammensættes. Som et sikkert kort i hånden er et klassisk rundt, og elegant herreuret stærkt valg. Der findes flere variantioner, som alle falder indenfor den kategori fra både Les Deux og TRIWA lige her.

9. En alsidig weekendtaske

Hvis du er én af dem, der hader at slæbe rundt på en taske, er det bedste råd vi kan give dig, at du får fat i weekendtaske, der er så lækker, at du vil nyde at have den med dig. Gør dig selv en tjeneste og gå efter en taske, der både kan bruges til alle formål og er stilren så den kan matche dit outfit næsten uanset hvad. Der er massevis af gode forslag til weekendtasker her.

10. En kortholder - seriøst.. drop nu pungen.

Du har alligevel ikke noget at bruge alle de mønter til. Vi kan vist alle godt blive enige om, at en pung i din baglomme ikke gør noget som helst godt for dit outfit. Heller ikke hvis du forsøger at stoppe den ned i en af sidelommerne. Det er nærmest synd for dine jeans, at de skal udsættes for din tunge læderkiste. Der er flere gode ting ved at samle dine essentials i en kortholder. Blandt andet er du nødt til at begrænse dig til de mest nødvendige kort. Så du må efterlade Fætter BR-kortet derhjemme. Derudover er en kortholder langt mere handy og de fås i mange lækre og stilede styles lige her.

Således kom du igennem alle 10 tips til at forbedre din garderobe og opgradere din stil. Du kommer rigtig langt ved at finde et par gode og simple produkter, som er stærke i kombination med andre styles. Du behøves ikke nødvendigvis at købe dig fattig i de nyeste styles. Der er temmelig sikkert et par fede ting at finde bag de forreste rækker i dit klædeskab. Igen - det vigtigste når det kommer til stil er, at du finder DIN stil, som du er glad for og tryg ved.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Derfor er klassisk barbering fantastisk
Derfor er klassisk barbering fantastisk

Derfor er klassisk barbering fantastisk

Der er noget helt særligt ved, ganske roligt, at smøre barberskum i ansigtet og starte ud med det første skridt mod at stå knivskarpt til resten af dagens missioner. En grundig barbering med lækre produkter kan ikke overvurderes. Det kan både ses og føles, om en barbering er gjort godt og med gode materialer.

Den unikke følelse af skummet mod huden siges af mange, at være en afstressende og dæmpende følelse, der påvirker din velvære på en særdeles god måde. En helt glat og ren barbering af din hud giver en fantastisk følelse, når du går ud ad døren og processen for at nå dertil giver dig en stund med ro og fokus, som altid er sundt i en travl hverdag. Det tager slet ikke hele eller halve timer, men er stadig krævende nok til, at du samler dit fokus om opgaven. En klassisk barbering kan blive et værdifuldt morgenritual, som du ikke vil undvære.

Det er nemt at komme i gang med at barbere sig på klassisk vis, og kræver ikke mere end en barberkost og en dobbeltbladet barberkniv, bedre kendt som en Double Edge eller DE Razor. Det kræver ingen træning at benytte en DE Razor. Det er en klassisk og lækker metode, der er perfekt til både nybegyndere og den rutinerede skæg connoisseur. Med en DE Razor får du hurtigt fornemmelsen for dit ansigts kurver og din huds reaktioner. Det gør, at du i løbet af kort tid bliver ekspert i klassisk barbering, og kan få det helt perfekte resultat, hver eneste gang.

mr-bear-beard-wash-citrusmuhle-S_81_H_220_SR-barbersaet-pure-badge

Barberer på klassisk vis

Det er vigtigt at huske på et par grundlæggende ting, når du barberer dig på klassisk vis. For det første skal du barbere med hårene, og barberbladene bør vinkles væk fra retningen af dit ansigt. Derudover skal der ikke lægges for meget tryk på barberknivene, når du barberer dig. Lad de enormt skarpe barberblade gøre arbejdet, så bliver dit resultat langt bedre.

Der er mange gode valg, når det kommer til DE barberknive. Eksempelvis denne billige barberkniv fra Mühle, som er en favorit hos vores kunder. Skal du godt fra start er dette barbarsæt også en sikker vinder.

Ekstra barberblade

Du skal naturligvis også sørge for, at have friske og skarpe barberblade liggende klar, når du trænger til nye. Det skal ikke gå ud over den gode barbering, at dit blad er blevet sløvt. Det er vigtigt at være opmærksom på dit blads skarphed, du kan nemlig sagtens gradvist vænne dig til et sløvere blad, hvis du ikke er opmærksom på det. Et skarpt blad er vigtigt for en tæt, behagelig og jævn oplevelses når du barberer dig.

Hav tålmodighed når du barberer dig

Det oprindelige formål med en klassisk barbering er rent faktisk at reducere mængden af skæg. Det betyder også at det er en typisk misforståelse, når mænd forsøger at barbere huden helt glat ved et enkelt strøg med hårdt tryk på. For at opnå en fuldstændig glat og tæt barbering skal du blot gentage proceduren med skum og skrabning med kniv. Utålmodigheden er også en typisk årsag til hudirritation, fordi du ganske enkelt ikke snitter hårene over på den mest skånsomme måde. Ved at gentage påføring af skum og skrabe igen opnår du et langt blødere resultat, som du helt sikkert vil kunne mærke en forskel på, hvis du er vant til kun at køre skraberen over skummet én gang.

Klassisk barbering er vanvittig fedt og lækkert.
Og oplevelsen får et ekstra touch med lækkert udstyr, som eksempelvis Mühle produkter, der starter i priser helt ned til 299,-.

 

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Klar til byen - Guiden når du skal stå skarpt
Klar til byen - Guiden når du skal stå skarpt

Klar til byen - Guiden når du skal stå skarpt

Der findes altid en (god) anledning til at feste og have det sjovt med vennerne. Der er ikke en federe følelse end at stå skarpt, når du skal ud og have det sjovt. Uanset om det er en formel og afdæmpet fest eller casual aften i byen, har vi et par gode råd til din forberedelse. Det kan sommetider virke uoverskueligt at bruge lang tid på at gøre dig klar, men med de her grundregler kan du være usædvanligt godt forberedt uden at bruge flere timer. Nogle gange kan den største udfordring måske ligge i at komme til at se frisk og festklar ud efter en lang uge eller dagen derpå, hvor endnu en fest banker på døren.

Only & Sons denim jakke

Start med barbering og pleje

Der er ikke noget, der pifter din hud og friskhedsfornemmelse lige så godt i top som en klassisk barbering og efterfølgende aftershave eller pleje af din hud eller dit skæg. Det kan gøre en kæmpe forskel for, hvor frisk og velforberedt du føler dig, når du træder ud ad døren. Det er vigtigt, at du ikke tænker det som et projekt, der absolut skal tage enormt lang tid. Du kan gøre det uden at bruge en evighed, og det giver bare en fantastisk følelse og friskhed.

Vælg din parfume med omhu

Er der tale om et casual event, hvor du ikke skal stå i det stiveste outfit er det vigtigt at du ikke overdriver med duften. “Jamen hvordan kan man overdrive?” Det kan du eksempelvis ved at vælge en meget krydret og fyldig duft med mere sensuelle aromaer. Den type parfume passer bedre til skjorte, jakke og habit fremfor casual “going out” outfits. Du skal derfor i stedet gå efter en friskere og mere alsidig duft, med eksempelvis en citrusaroma. Noget i stil med Acqua di Gio, som har friske toner og virker godt til både hverdag og fest, så længe det ikke er en “suit and tie”-fest. Et eksempel på en god parfume, når du er i dit stiveste puds, og anledningen er en smule mere formel kan være denne fra Paco Rabanne. Vi har en langt mere detaljeret guide til at vælge den rigtige parfume lige her.

Det rigtig outfit til en uformel fest

Når du har styr på duften og barberingen står du så foran dit klædeskab og skal vælge de helt rigtige styles. Det vigtigste her, er sammensætningen af dit tøj. Du skal fokusere på hvilket udtryk det giver og hvor godt tilpas du føler dig i outfittet. Gør op med dig selv hvor mange lag, du skal have på. Det er næsten altid succesgaranti med 2 lag, hvor du vælger en form for overshirt eller jakke til en sikker basic overdel. Den basic overdel kan have mange forskellige farver, men holder et nogenlunde afdæmpet udtryk sådan, at det yderste lag får lov til at definere outfittets udtryk. Du kan eksempelvis gå efter en sikker basic med Liebhaveri Bazo, som har en behagelig pasform og fås i flere farver. Den yderste overdel er der, hvor det bliver sjovt. Du har et væld af kombinationsmuligheder, når du bruger gode og sikre basics som grundlag for dit outfit. Du kan vælge en overshirt, en skindskjorte, en blazer eller den fantastiske denimjakke. Der er så mange fede stykker tøj at vælge imellem, og hver især giver de et særligt udtryk for dit outfit. Igen - husk også at mærke efter hvad du føler dig mest komfortabel i. Det er vigtigt at have det godt og rart i det tøj, du vælger.

Som alternativ

Som alternativ til tilgangen med en basic overdel som fundament kan du gå med en mere blomstret skjorte eller T-shirt som disse til den inderste overdel. Dertil kan du vælge en mere neutral denimjakke eller overshirt. Det kan tilsammen også give et lækkert og mere sprælsk udtryk, der får dig til at virke selvsikker i forhold til din stil og dit outfit.

Som bund kan et par sorte jeans altid bære dig i mål. Du går aldrig galt i byen med sorte jeans og de ser ekstremt godt ud til stort set alle overdele med den rette pasform. Leder du efter et mere sofistikeret look er et par pants som eksempelvis Como et sikkert valg i en farve, der enten bærer outfittet eller blot komplimenterer overdelene.

Hvis anledningen er formel og du skal stå helt skarpt uden nogen dikkedarer, er det bare at dykke ind i dit skab efter tailoring styles og beslutte om det skal være butterfly, slips eller ingen af delene. Sørg for at holde dit skjortevalg forholdsvis neutralt. Find et slips, der passer til nuancerne i blazer og bukser på den ene eller anden måde.

Uanset hvilken anledning det drejer sig om, er det vigtigt at du er nogenlunde komfortabel, når du tager afsted. Dit tøj skal være med til at udtrykke dig, det skal ikke bare sidde på dig. De mange muligheder skal ikke stresse dig. Tværtimod mulighederne motivere dig og opmuntre dig til at være kreativ og modig så du kan finde præcist det, der passer dig bedst til anledningen.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Vælg den helt rigtige parfume til mænd
Vælg den helt rigtige parfume til mænd

Vælg den helt rigtige parfume til mænd

Uanset om det er til dig selv eller som en gave skal du selvfølgelig gøre hvad du kan for at ramme det rigtige match af aromaer og dufte, når du er på jagt efter en ny herreparfume. Mulighederne er mange, og parfumer kan være klassiske, modne, kraftige, lette og have massevis af forskellige twists.

At vælge den rigtige parfume kan være svært, så med den her guide bliver du bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger og vælge den duft, der passer bedst til både dig, din stil og den mission du er på vej til. Måske er du Agent 007 på vej til at redde verden, måske er du på vej til jobsamtale, fest eller date. Anledningen har en betydning for dit valg og du bør klart have med i dine overvejelser, hvilke aromaer, der passer bedst når du skal ud ad døren og afsted med velduft.

Find DINE parfumer

En parfume kan sagtens være velduftende og have nogle super friske detaljer uden, at det nødvendigvis er det 100% rette valg for dig. De mange aromaer, en parfume indeholder skal nemlig spille sammen med din stil og de signaler du både bevidst og ubevidst ønsker at sende med dit udtryk igennem eksempelvis tøj, parfumer, hår, tatoveringer osv..

Du skal finde lige præcis det udvalg af dufte, som spiller bedst sammen med din stil og de anledninger du skal bære dem til.

Skal jeg virkelig have en parfume til ALLE anledninger?

Nej nej - Ro på. Det vigtigste er, at du finder én eller flere dufte som du synes godt om, og føles godt, når du bærer dem. Derudover er det også en vigtig faktor at duftene i den parfume du vælger kan spille sammen med din krop og de naturlige dufte, som du udskiller.

Det kan være en fin løsning at have et par parfumer, som elsker på hver deres måde. Én til hverdag, som bliver dit kendetegn, og én til fester og andre mere formelle eller særlige anledninger. Det er de vigtigste, og nemmeste at ramme plet med, når du skal finde dine parfumer.

Hverdagsparfumen

Hverdagsparfumen foretrækker mange at have i en mild og behagelig aroma, som er let og frisk uden at fylde for meget i dine omgivelser. Det kunne eksempelvis være Acqua di Gio Den mere festlige parfume kan så have en kraftigere og måske mere krydret auroma, som også gerne må være mere fyldig og dominerende.

Hugo Boss The ScentGiorgio Armani Acqua Di Gio

Hvad er kvinders foretrukne parfume til mænd?

Et stort og forkromet spørgsmål, som både alle os hos 2trendy og helt sikkert samtlige mænd i verden gerne ville kende svaret på. Svaret er desværre nok, at der ikke findes et endegyldigt svar. Men til romantiske, intense eller nærværende anledninger er sensuelle auromaer med en fylde og sødhed altid et sikkert valg. Hertil passer eksempelvis Paco Rabannes One Million EDT helt perfekt. Det samme gør Armani Code, der ligeledes har runde og let krydrede aromaer.

Gode råd til at finde DIN bedste parfume

Det første du skal gøre i jagten på den helt rigtige duft er at følge din egen næse og eventuelt spørge ind til hvilken parfume det er din kollega eller andre har på, hvis du synes godt om duften. Vær en smule frimodig - de fleste tager det som et kompliment at du gerne vil vide navnet på duften fordi du jo synes den er god.

Step 2 er, at skaffe så meget erfaring som muligt. Du skal altså ud og bruge næsen og blive bekendt med så mange forskellige dufte og auromadetaljer som muligt. Parfumer er et kæmpe univers for sig selv, og der er ikke noget federe end følelsen, når du bare rammer spot-on og møder en duft som du forelsker dig i på stedet.

Et godt råd er desuden, at kaffebønner neutraliserer duftsporerne i din næse og derfor kan de være et rigtig godt redskab, hvis du skal dufte til mange parfumer indenfor kort tid. Duft til kaffebønner ind imellem for at duftene ikke blander sig sammen.

Lav en indsnævring af feltet med parfumekandidater og vurder til sidst din favorit ud fra maximum 3-5 forskellige. Undgå at have 10 forskellige at vælge imellem til sidst. Din lugtesans er yderst følsom, så hvis du har for mange forskellige at skulle vælge imellem til sidst, er der god chance for at rode rundt i de forskellige dufte.

Det vigtigste overhovedet er, at du vælger den eller de parfumer, som du synes er lækre og dufter godt. Hav de grundlæggende principper om hverdag og fest i baghovedet, så du ikke forgifter kontoret eller klasselokalet, men istedet har en frisk og kendetegnende hverdagsduft. Dyk ned i vores udvalg af parfumer og vælg din favorit.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!

Fri fragt på alle ordrer

Gratis ombytning

Dag til dag levering

Kundeservice: +45 98 18 18 39


 
   
Fandt du
hvad du søgte?
Ellers kan du altid kontakte 2trendy
support@2trendy.dk
Tlf.: 98 18 18 39
Top
Anvend filter
X