Køb nu - betal til januar

Gratis fragt & gratis ombytning

X
Gå til bestilling
0 vare(r) i kurven til i alt 0,00 DKK - Gratis levering

Antal

Pris

Størrelse

Vi har altid gratis levering!
- og gratis ombytning!

Totalpris:

0,00 DKK

Til checkoutTil kurv

Fri fragt på alle ordrer

Gratis ombytning

Dag til dag levering

Kundeservice: +45 98 18 18 39

Klar til byen - Guiden når du skal stå skarpt

Klar til byen - Guiden når du skal stå skarpt

Der findes altid en (god) anledning til at feste og have det sjovt med vennerne. Der er ikke en federe følelse end at stå skarpt, når du skal ud og have det sjovt. Uanset om det er en formel og afdæmpet fest eller casual aften i byen, har vi et par gode råd til din forberedelse. Det kan sommetider virke uoverskueligt at bruge lang tid på at gøre dig klar, men med de her grundregler kan du være usædvanligt godt forberedt uden at bruge flere timer. Nogle gange kan den største udfordring måske ligge i at komme til at se frisk og festklar ud efter en lang uge eller dagen derpå, hvor endnu en fest banker på døren.

Only & Sons denim jakke

Start med barbering og pleje

Der er ikke noget, der pifter din hud og friskhedsfornemmelse lige så godt i top som en klassisk barbering og efterfølgende aftershave eller pleje af din hud eller dit skæg. Det kan gøre en kæmpe forskel for, hvor frisk og velforberedt du føler dig, når du træder ud ad døren. Det er vigtigt, at du ikke tænker det som et projekt, der absolut skal tage enormt lang tid. Du kan gøre det uden at bruge en evighed, og det giver bare en fantastisk følelse og friskhed.

Vælg din parfume med omhu

Er der tale om et casual event, hvor du ikke skal stå i det stiveste outfit er det vigtigt at du ikke overdriver med duften. “Jamen hvordan kan man overdrive?” Det kan du eksempelvis ved at vælge en meget krydret og fyldig duft med mere sensuelle aromaer. Den type parfume passer bedre til skjorte, jakke og habit fremfor casual “going out” outfits. Du skal derfor i stedet gå efter en friskere og mere alsidig duft, med eksempelvis en citrusaroma. Noget i stil med Acqua di Gio, som har friske toner og virker godt til både hverdag og fest, så længe det ikke er en “suit and tie”-fest. Et eksempel på en god parfume, når du er i dit stiveste puds, og anledningen er en smule mere formel kan være denne fra Paco Rabanne. Vi har en langt mere detaljeret guide til at vælge den rigtige parfume lige her.

Det rigtig outfit til en uformel fest

Når du har styr på duften og barberingen står du så foran dit klædeskab og skal vælge de helt rigtige styles. Det vigtigste her, er sammensætningen af dit tøj. Du skal fokusere på hvilket udtryk det giver og hvor godt tilpas du føler dig i outfittet. Gør op med dig selv hvor mange lag, du skal have på. Det er næsten altid succesgaranti med 2 lag, hvor du vælger en form for overshirt eller jakke til en sikker basic overdel. Den basic overdel kan have mange forskellige farver, men holder et nogenlunde afdæmpet udtryk sådan, at det yderste lag får lov til at definere outfittets udtryk. Du kan eksempelvis gå efter en sikker basic med Liebhaveri Bazo, som har en behagelig pasform og fås i flere farver. Den yderste overdel er der, hvor det bliver sjovt. Du har et væld af kombinationsmuligheder, når du bruger gode og sikre basics som grundlag for dit outfit. Du kan vælge en overshirt, en skindskjorte, en blazer eller den fantastiske denimjakke. Der er så mange fede stykker tøj at vælge imellem, og hver især giver de et særligt udtryk for dit outfit. Igen - husk også at mærke efter hvad du føler dig mest komfortabel i. Det er vigtigt at have det godt og rart i det tøj, du vælger.

Som alternativ

Som alternativ til tilgangen med en basic overdel som fundament kan du gå med en mere blomstret skjorte eller T-shirt som disse til den inderste overdel. Dertil kan du vælge en mere neutral denimjakke eller overshirt. Det kan tilsammen også give et lækkert og mere sprælsk udtryk, der får dig til at virke selvsikker i forhold til din stil og dit outfit.

Som bund kan et par sorte jeans altid bære dig i mål. Du går aldrig galt i byen med sorte jeans og de ser ekstremt godt ud til stort set alle overdele med den rette pasform. Leder du efter et mere sofistikeret look er et par pants som eksempelvis Como et sikkert valg i en farve, der enten bærer outfittet eller blot komplimenterer overdelene.

Hvis anledningen er formel og du skal stå helt skarpt uden nogen dikkedarer, er det bare at dykke ind i dit skab efter tailoring styles og beslutte om det skal være butterfly, slips eller ingen af delene. Sørg for at holde dit skjortevalg forholdsvis neutralt. Find et slips, der passer til nuancerne i blazer og bukser på den ene eller anden måde.

Uanset hvilken anledning det drejer sig om, er det vigtigt at du er nogenlunde komfortabel, når du tager afsted. Dit tøj skal være med til at udtrykke dig, det skal ikke bare sidde på dig. De mange muligheder skal ikke stresse dig. Tværtimod mulighederne motivere dig og opmuntre dig til at være kreativ og modig så du kan finde præcist det, der passer dig bedst til anledningen.

Hvis du har spørgsmål til outfits og produkter vil vi altid gerne hjælpe dig på vej.

Skriv til os på support@2trendy.dk, vi elsker at skrive mails!


 
   
Fandt du
hvad du søgte?
Ellers kan du altid kontakte 2trendy
support@2trendy.dk
Tlf.: 98 18 18 39
Top
Anvend filter
X