Cyber Monday: Spar 20-80% på alt

Gratis fragt & gratis ombytning

X
Gå til bestilling
0 vare(r) i kurven til i alt 0,00 DKK - Gratis levering

Antal

Pris

Størrelse

Vi har altid gratis levering!
- og gratis ombytning!

Totalpris:

0,00 DKK

Til checkoutTil kurv

Fri fragt på alle ordrer

Gratis ombytning

Dag til dag levering

Byt julegaver indtil d. 11/1-19

Sports fashion

VM i god stil – 5 Fodboldspillere med styr på outfittet

Fordi denne sommer handler så meget om VM i fodbold har vi selvfølgelig fået øje på nogle af de mange fede outfits, som verdensstjernerne er blevet spottet i, men vi har vores helt egne favoritter når det kommer til fodboldspillere med god stil. Som altid, er det værd at nævne at ”god” stil ikke er én form for stil men på alle måder varierer fra jakkesæt til ripped denim. Vi er vilde med alle former for stilarter, der signalerer at der er tænkt over tingene og intet er overladt til tilfældighederne.

Der findes en masse af de store stjerner i både fodbold og andre sportsgrene, som er glimrende eksempler på, at millionvis af lønkroner ikke er en garanti for en god tøjstil. Høje priser og unikke mærker er ikke nødvendigvis det samme som et fedt outfit. Vi har fundet 5 af vores favoritter når det kommer til professionelle fodboldspillere med god stil. Uanset om de er med til VM i Rusland eller ej, så har de vundet vores hjerte med ekstremt god stil.

Først og fremmest…

Vi er selvfølgelig nødt til at nævne at listen gælder alle, undtagen legenden, David Beckham. Hvis han skulle med i regnestykket, ville der simpelthen ikke blive plads til andre. Uanset om det er skal være fint, fornemt, råt, street, cool eller casual så har David Beckham rocket det for vildt på et tidspunkt. Det ville ikke være rimeligt for resten af verdens fede stilikoner, hvis Beckham skulle tælles med i konkurrencen om den fedeste stil hver eneste gang. Derfor bliver han sat på bænken til denne liste med 5 fede stilikoner fra fodboldens verden.

Sports fashion

”Den gamle”

Andrea Pirlo – Sydeuropæisk feinschmecker med overskud

Midtbanedynamoen fra Lombardiet i Italien er en ægte connaisseur når det kommer til både fodboldteknik og påklædning. Af sine holdkammerater blev han kaldt ”architetto” fordi han med sine millimeterpræcise afleveringer har været en fantastisk kreatør for nogle af de største klubber i verden.

Men det er ikke bare på banen at han er arkitekt og kreatør. Når han træder ud af sit walk-in closet er det altid med en perfekt balance imellem basics, detaljer og farver. Andrea Pirlo’s stil er meget klassisk, men får ofte et twist med et all-over print på skjorten eller lignende.

Sports fashion

”Rebellen”

Raul Meireles – Massevis af attitude og blæk

Klassens rebel, der aldrig bare tager den lige vej, men altid gør noget vildt. Både på banen og i klædeskabet er Raul Meireles en mand der vælger atypiske, og nogle gange, vilde løsninger. Hans stil bærer rigtig meget præg af, at han ikke følger andres end sin egen mening og stil. Han kan både gå casual i hip hop outfits når han spiller basket i sin fritid, og rå biker look med skindjakker og denim når han er ude.

Han er heller ikke bleg for at bære oversized outfits med et par flade sneaks. Hele hans stil får også et altid tilbagevendende twist med hans vilde tattoos og evigt skiftende frisurer. Meireles er bestemt et fedt eksempel på en blandet stil, og han beviser at du langt fra behøves at sætte en bestemt type på din egen stil.

Sports fashion

”Profilen”

Paul Pogba – Masser af hype og street style

Selvom han er blandt de yngste på den store fodboldscene er han én af dem, der får allermest opmærksomhed. Han har været den mest hypede fodboldspiller, og var da også den dyreste fodboldspiller nogensinde, da han blev solgt fra Juventus til Manchester United. Men det vi synes der er fedt ved Paul Pogba, er de mange varierende outfits han bærer på den mest overbevisende måde.

Paul Pogba er aldrig bange for at skille sig ud fra mængden, og giver den også godt med gas når det kommer til frisuren. Du vil meget sjældent se ham i et helt klassisk og kedeligt outfit. Skal det være fint, så bliver det ”fint” med et twist af noget helt anderledes. Eksempelvis da han troppede op til Ballon d’Or i 2015 med en unik blazer.

Vi er vilde med hans evne til at se cool ud og han udnytter sin lange figur på bedste vis. Både med regular fit jeans og oversized pants eller shorts.

Sports fashion

”Den rød/hvide – Vores egen”

Mathias Zanka Jørgensen – Alsidig stil med street vibes

Mathias Zanka Jørgensen er et ekstremt godt eksempel på at street style kan strømlines og gøres elegant. Mathias Zanka slår sine folder i verdens største fodboldliga, den engelske Premier League. Hos Huddersfield, der ligger en halv time øst for Manchester er han en sikker profil i de startende 11. Hos 2trendy er han også en sikker vinder med sit afbalancerede udtryk og den fede stil han kører. Mathias Zanka kører stilen afslappet uden at være sjusket. Han står skarpt i både loose fit pants og klassiske sorte jeans. Han formår både at rocke en stilet uldjakke og en sporty track jacket, og det fortjener ros.




 
Sports fashion

”Den ombejlede”

Antoine Griezmann – Plads til det hele

Antoine Griezmann er et af de mest ombejlede navne på den internationale fodboldscene i øjeblikket. Derfor er der selvfølgelig også kæmpestore forventninger til ham ved sommerens VM-slutrunde. Hans karriere startede ekstremt tidligt, da han flyttede til Spanien og fik sin første kontrakt allerede som 14-årig.

Antoine Griezmanns stil er vi vilde med fordi den er helt exceptionelt varierende. Han kan bære det stiveste puds med excellence til modeshows, men også være helt casual og nærmest hip-hop i sin stil med sportsstyles. Griezmann gør det blandt andet rigtig godt i ripped jeans og hoodies både med og uden colorblocking, hvilket er et meget godt billede på hans varierende stil. Det helt simple og ensfarvede nogle gange. Det spraglede og udtryksfulde andre gange.

Og måske er netop den sætning det helt rette element af afslutte denne liste med, fordi det stemmer rigtig godt med 2trendy’s mission for moden. Moden skal være det, du har lyst til at have på i dag. Du skal aldrig være nødt til at vælge noget i sammen stil som det du gik i i går, medmindre det rent faktisk lige præcis er det du synes er fedest i dag!

Rock dine styles med selvtillid, uanset om det er et fuldstændig anderledes outfit end folk er vant til at se dig i.

Inspiration er altid godt – og disse fodboldstjerner kan hjælpe os til at blive inspireret. Test dig selv, og se hvor mange forskellige typer af outfits du faktisk synes er fede. Vi tror på, at det er flere end du tror.

God stil er meget mere end bare det, som alle andre har på.


 
   
Fandt du
hvad du søgte?
Ellers kan du altid kontakte 2trendy
support@2trendy.dk
Tlf.: 98 18 18 39
Top
Anvend filter
X