🚚 GRATIS FRAGT OVER 499,-
🔄 GRATIS OMBYTNING
🚀 HURTIG LEVERING 1-2 DAGE
Selvom herresmykker er blevet langt mere almindelige, er det stadig en begrænset gruppe af mænd, der iklæder sig smykker. Som tidligere nævnt var smykker engang et symbol for rigdom, og derfor bestemt ikke noget alle havde råd til eller mulighed for at bære. Sådan er det imidlertid ikke længere. Der findes stadig meget dyre smykker, men heldigvis har mange forskellige producenter nu meldt sig ind på smykkemarkedet, hvilket har medført, at man kan få rigtig fede smykker – uden at de koster en formue! Hos 2trendy findes et bredt udvalg af armbånd, ringe og halskæder til mænd, som nedenfor vil blive beskrevet sammen med forslag til, hvordan de kan bruges.
Armbånd til herreArmbånd til mænd har været udbredt i flere år. Et fedt armbånd kan være en god detalje til at give dit outfit det ekstra, som gør at du skiller dig lidt ud. Hvis du møder op til en fest i et par fede chinos med en lækker skjorte til, vil du med garanti ikke være den eneste, der bærer noget i den stil. Det er moderne, og det er fedt – men ved at tilføje et armbånd har du muligheden for at personliggøre looket og skille dig lidt ud.
Vælg det rigtige armbånd til dit outfitDet er selvfølgelig en smagssag at vælge et armbånd, men der er nogle faktorer, som kan være gode at overveje, inden du vælger. Et metalarmbånd passer godt til et formelt udtryk, hvor et læderarmbånd omvendt er mere passende til det uformelle. Dog vil man også sagtens kunne bruge et pænt læderarmbånd til et jakkesæt, hvorimod et metalarmbånd sjældent går så godt til et casuelt look.
Mix and matchDet er en god idé at have flere forskellige armbånd, så du har et til forskellige lejligheder. Husk blot at du aldrig må bære armbånd på begge håndled – hold dig til det ene, det ser altså bare bedst ud! Hvis du har et udvalg, kan du nemmere sammensætte dine accessories, så de både matcher hinanden og resten af outfittet. Det er super fedt, hvis du matcher armbåndet med sko og bælte, som så kan stå i kontrast til resten af outfittet. Et eksempel på dette kunne være et mørkeblåt jakkesæt, hvortil du matcher et brunt armbånd med et brunt bælte og brune sko. Det giver er fuldendt look, hvor kontrasten står skarpt.
Tjek vores store udvalg af armbånd og smykker til herrePå 2trendy har vi et bredt udvalg af armbånd i forskellige stilarter og farver. Det er naturligvis muligt at købe det klassiske læderarmbånd fra Lucléon, som findes i forskellige udformninger og farver – både i brune nuancer og i sort. De populære Virginstone anker armbånd, som er inspireret af sailorlooket og består af en snor med en løkke og et ankerspænde, er også at finde på siden. De mange forskellige farver på disse giver virkelig mulighed for at personliggøre et look. Det er naturligvis også muligt at købe metalarmbånd fra Triwa og Northern Legacy, hvis du mangler et mere formelt armbånd.
Vis dig frem med en signetringDet kan være grænseoverskridende at købe smykker, herunder særligt ringe, da man helst ikke vil fremstå alt for feminin og forfængelig. Derfor er det meget positivt, at den store signetring er blevet moderne, da den i hvert fald ikke er for feminin. En signetring var oprindeligt forbeholdt de royale, mafia-bosserne og de rige og havde til funktion at signere laksegl på breve. Nu er de at finde i alle afskygninger – både den simple med en helt glat flade, den mønstrede, den med en sten og mange flere.
Kunsten at bære en ringFor mange mænd kan det være lidt af en overvindelse at skulle bære en ring, hvis ikke det er fordi, man er blevet gift. En ring er med til at vise forfængelighed, hvilket er noget mange mænd har det svært med. For nogle kan det være lettere, hvis de finder en gammel ring i deres fars eller farfars skrivebordsskuffe, fordi det så er noget, der har affektionsværdi. Unge mennesker er dog blevet bedre til bare at kaste sig ud i det, og hvis det virker lidt for skræmmende at skulle gå ind i en butik og prøve smykker, kan du heldigvis nemt købe dem online. På 2trendy findes et stort udvalg af signetringe fra Northern Legacy.
Find en ring, der passer til digLigesom med armbånd er der nogle ting at tage højde for, når du køber en ring. Hvis du har et typisk skandinavisk udseende med lidt lys hud, kan det være fornuftigt at holde dig til en signetring i sølv, så den ikke står i alt for stor kontrast til huden. Omvendt passer guld bedre, hvis man er lidt mørkere i huden. Hvis du synes, det er grænseoverskridende at skulle vise dig offentligt med en stor signetring, kan du med fordel starte med at bruge den derhjemme, så du vænner dig til ringen. Når du så går ud, vil du ikke tænke så meget over det mere.
HalskæderDe fleste tænker nok straks på store guldkæder, når man høre om halskæder til mænd. De findes naturligvis også stadig, men det er langt fra dem der dominerer moden. De mere simple og diskrete halskæder til mænd, herunder særligt de militærinspirerede dog-tags, har vundet indpas. Det er en tynd kæde med en lille plade som vedhæng. Pladen kan både være helt enkel og glat, eller den kan være med fx mønster eller indgravering. På 2trendy kan man finde begge varianter. Derudover er det også muligt at finde den tynde kæde med et rundt vedhæng. En halskæde i den stil er mere diskret end eksempelvis en stor signetring, da man nemt kan skjule den under en t-shirt eller skjorte, hvis man ikke har lyst til at vise den frem i alle sammenhænge fx på arbejdet. Det skal dog understreges, at halskæder til mænd også er ved at få et opsving. Det kan bare godt tage lidt tid at nå helt frem.
Køb dine herresmykker hos os i dagHvis du har fået mod på at købe dit første smykke, skal du endelig bare kaste dig ud i det. Vi sidder klar hos 2trendy til at hjælpe dig på mail og telefon, hvis du skulle have nogle spørgsmål. Husk desuden at vi tilbyder gratis ombytning, i tilfælde af at smykket ikke passer dig.