🚚 GRATIS FRAGT OVER 499,-
🔄 GRATIS OMBYTNING
🚀 HURTIG LEVERING 1-2 DAGE
Dickies har sine rødder tilbage i det solbeskinnede Texas i året 1922. E.E. ”Colonel” Dickie og C.N. Williamson er grundlæggerne bag firmaet, der i starten havde navneskiltet Williamson-Dickie Manufacturing stående foran deres firma. Senere blev navnet ændret til det mere mundrette Dickies, som vi kender det i dag.
Dickies oplevede en konstant vækst gennem sine første år. Kun omkring Den Store Depression i slutningen af 1920’erne fladede formkurven ud. Den begyndte igen at stige, da Dickies begyndte at producere millioner af uniformer til krigens helte under anden verdenskrig.
Efter krigen, begyndte Dickies at vende blikket mod det private marked. Derfor begyndte firmaet, at introducere en kollektion af hverdagstøj i hjemlandet. Uden for de amerikanske grænser blev Dickies kendt i løbet af 1950’erne. Her valgte texanske oliefyrster at kigge mod Europa og Mellemøsten efter nye olie eventyr. De tog Dickies med sig.
I 1980’erne vælger Dickies for alvor, at satse på sin kollektion af hverdagstøj. Dickies casual modetøj blev et hit i USA, hvor tøjets slidstyrke og velkendte navn solgte produktet. Succesen har forsat frem til i dag. Dickies regnes i dag for USA’s største producent af arbejdstøj, og brandets hverdagstøj kan spottes på mange gadehjørner. Dickies har også slået rod i mange lande rundt på kloden, uden for alvor at opnå samme succes, som i hjemlandet. Dickies har specielt været en succes i skatermiljøet, hvor tøjet slidstyrke kommer til rette.
I dag er Dickies en stor producent af casual modetøj til den unge generation. Dickies henvender sig primært til den mandlige del af befolkningen, men har også en mindre kollektion til det modsatte køn. Dickies har et bredt produktsortiment, der spænder fra bukser, hættetrøjer og jakker til kasketter, sko og accessories.